Page 334 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 63 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

der derfor foretages udlæg i bondens redska- I1628blevenovertagelseskontraktunder-
ber og besætning samt såsæd og indbo. 105 skrevet af to fæstebønder i Oure (Hvid- eller
Rødovre) med deres bomærker (ejermærke, de
Fæstets ophør (fæsteskiftets årsager) fleste bønder kunne hverken læse eller skrive)
Et væsentligt bidrag til billedet af landbefolk- og til vitterlighed underskrevet af slotsfoged
ningen i både social og økonomisk henseende Hans Malcher.
er de oplysninger, som Jørgen Andersen 106 gi- Jep Nielsen havde overgivet sin gård samt
ver på grundlag af fæstemålsregistrene for Kø- tilhørende marker med sin og sin hustrus frie
benhavns len om årsagerne til de i alt 1918 fæ- vilje til Jep Pedersen. Dog skulle Jep Nielsen og
steskifter, der er registreret i perioden 1611- hustru beholde fire vange hvor der i alt kunne
1651. For 247 af fæsteskifterne er årsagen sås 48 skæpper korn, den lille stue på gården,
uoplyst. Resten kan deles i følgende 3 katego- et fæhus og en kornlade. Og dette skulle Jep
rier. 107 Nielsenshustru,omhunoverlevedeham,også
bevare på livstid. Hvis hun giftede sig igen,
Kategori 1: Fæsteskifte på grund af fæsterens skulle jord og huse igen overgå til Jep Peder-
død (42 %) sen. 110
I sammenligning med tiden i begyndelsen af
1500-tallet var fæsteforholdet i 1600-tallet Katerori 3: Fradømmelse af gården (20%)
langt mere stabilt. I Københavns len kunne en Loven bestemte, at ingen fæster kunne sættes
fæster regne med en fæsteperiode på op til 30 fra en gård, så længe han holdt den ved lige,
år. Når en fæster døde, blev der normalt holdt betalte sine afgifter og skatter til tiden, og var
syn på gården, for at husbonden kunne sikre sin husbond og foged »hørig og lydig«. Dette
sig at få eventuel bygfæld (mangler ved byg- sidste var et fortolkningsspørgsmål, som
ningerne) og restancer udlagt af boet eller godsejeren evt. kunne bruge til at komme af
kræve det af arvingerne. 108 med en uønsket fæster.

Kategori 2: Afståelse på egen foranledning Retssager
(23 %) Retssager mod bønder der ikke opfyldte deres
Udtrykket »opladelse« (overtagelse) dækker forpligtelser var hyppige. Bønderne blev stæv-
de tilfælde, hvor fæsteren forlader sin gård ef- net, og forholdene kunne føre til fortabelse af
ter eget ønske. Reglen syntes at være, at fæ- fæstet. Ofte blev sagen dog forligt, og godseje-
sterne, når de var 50-60 år gamle og var ud- ren så igennem fingre med forseelserne, da
tjente, traf aftale med en anden, søn, sviger- han var afhængig af fæstebonden, og af at går-
søn eller udenforstående, om overtagelse af den kunne blive ved magt og stadig yde afgif-
fæstegården, inden han underrettede lensfor- ter til ham. Han vidste, at han ikke kunne stille
valtningen. ubegrænsede krav, da det i sidste instans
Derkendesingeneksemplerpå,athusbon- kunne ramme ham selv. Gode fæstere var altid
den har protesteret mod denne form for fæste- i mindretal.
skifter, og man må derfor antage, at herreman-
den har set med sympati på denne form. Her- Manglende vedligeholdelse
vedopnåedehanogså,atgårdenholdtesidrift Hvis fæsteren ikke holdt gården ved lige, mi-
uden afbrydelser, at han undgik besværet med stede han retten til fæstet og kunne udvises og
at få en ledig gård afsat, og endelig var afståel- pålægges erstatning. Bonden skulle holde
sen ofte forbundet med en aftægtsordning. 109 bygningerne »ved hævd« og sørge for, at jor-

334