Page 333 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 62 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Arbejdsgilderne udgjorde også en stor havde overtaget, og så gerne fæstemålet gå i
gruppe af gilder. Her kan nævnes høstgilder, arv til søn eller svigersøn. I 1551 blev det be-
plovgilder og tærskegilder. I forbindelse med stemt, at enkerne kunne blive på gården til far-
husbygning holdtes blandt mange andre gil- dag (1. maj) uden at betale nyt stedsmål (over-
der et klinegilde, når lervæggen var opført. Gil- tagelsesafgift, der skulle betales én gang for
derne var sammenskudsgilder, hvor hver del- alle), når de i øvrigt opfyldte fæstebetingel-
tager sendte naturalier. 101 serne. Fra 1565 kunne enkerne på krongodser
I årtierne efter reformationen søgte staten blive siddende på gården uden at yde nyt
at begrænse omfanget af fester, og dermed ud- stedsmål, så længe de var ugifte. 102
gifterne til dem. Adelen var interesseret i, at Når herremanden eller hans foged havde
deresundergivneikkelodsigforføretilluksus- aftalt fæstebetingelserne med den tiltræ-
forbrug, der kunne føre til landgilderestancer dende fæster, udstedte herskabet et fæste-
og andet ubehageligt. brev.
Den nye bonde var forpligtet til at holde
gårdenvedhævd(dvs.vedligeholdebygninger
4.5 Fæstebondens ret og pligt
og jord). Var der tale om nye brug, eller hvis
4.5.1 Fæsteforholdet bygningerne var i dårlig stand, lod godsejeren
Fæsteforholdet bygger på den gamle tradition, anvise tømmer til opførelse og istandsættelse
at bønderne skulle »værnes«. Tanken var, at af husene. Hyppigt blev der givet fritagelse for
herremændene skulle værne og forsvare bøn- ydelser, enten som erstatning for gårdens dår-
derne. Til gengæld for dette »værn« havde lige tilstand ved overtagelsen eller for at skaffe
jordejeren nogle rettigheder over for bonden, fæstere i krisetider. Skulle en bonde genop-
en slags kontrakt. Fæstebonden fik brugsret- bygge en forfalden gård, kunne han få frihed
ten til jorden og bygningerne, men skulle til for landgilde i flere år, eller han kunne få sit
gengæld betale landgilde og yde hoveri. Ifølge hoveri nedsat. 103
forordningen af 1523 og 1558 opfattedes fæ- I 1619 blev 6 gårde i Farum bortfæstet. De
sterforholdet som »livsfæste«, men det holdt 5 nye fæstere betalte fra 2 til10 rd. i stedsmål.
ikke altid i praksis. Den 6. gård, der blev overtaget af Jens Olsen,
»IngenkunneherefterudvisesafsinGaard, vartidligereHansIbsensgård.Denhavdestået
hvishanvedligeholdteBygningerne,betaltesin øde i 4-5 år og var forfalden. Den nye fæster
SkyldtillovligTid,varsinHusbondlydigogikke blev fritaget for stedsmål og ægt (tvangskør-
udlånteellerbortfæstedenogetafEjendommen sel) samt arbejde i tre år. Desuden skulle sog-
eller forhuggede nogen af Skovene« nemændene hjælpe ham med at pløje det før-
Danske bønder stod sig derfor bedre end ste år. Det gik dog ikke, og allerede næste år
deres fæller i Slesvig og det tyske område Her angives gården igen som øde. 104
gjaldt livegenskabet for begge køn, og man var
bundet til sit gods og skulle udføre det pålagte Bygninger, besætning og redskaber
hoveri.Forsyndedemansigherimod,kunneman Gårdens bygninger blev i de nordsjællandske
sættes fra gården med kort varsel. I visse egne len i 1623 overdraget bønderne til evig arv og
østpå var der næsten tale om et slaveforhold. eje, dersom de overholdt fæstebetingelserne.
Når en bonde tiltrådte en fæstegård, måtte
Fæstetiltrædelse han selv forsyne den med besætning og red-
De fleste fæstebønder med magt over tingene skaber.
ville helst forblive på den gård, de engang Kombondenigældtilherremanden,kunne

333