Page 337 - FuresøHistorien, bind 1
P. 337

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 66 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04











                        Landgilde i Værløse og Farum          småhoveri og omfattede ofte husligt arbejde.
                        Alle bønderne i Værløse og Farum var kronens  Allerede omkring år 1600 kunne jorden deles i
                        fæstebønder i Københavns len og skulle derfor  hovlodder, fordelt på de enkelte fæstegårde,
                        svare deres afgifter til Københavns slot. Afgif-  og på krongodset etableredes en vidtdreven
                        ten for jordens brug, landgilden, blev ydet i  arbejdsdeling inden for småhoveriet. Underti-
                        både naturalier og penge, og var fast år efter  den indskrænkede dette sig til høstarbejde
                        år. For gård nr. 3 i Kirke Værløse var landgilden  og/eller til én dags arbejde om ugen. Med de
                        i 1612: 1 pund rug (1 pund = 4 tønder), 1 pund  bedrede landbrugskonjunkturer blev det imid-
                        byg, 1 lam, 4 album (penge) og 2 skæpper  lertid lønnende at udvide og intensivere god-
                        havre. Det var nøjagtig den samme takst som  sernes agerbrug, og dermed voksede hoveri-
                        Rasmus Jensen på samme gård (gård nr. 3) iflg.  byrden lige så stille år efter år. Nu var det ikke
                        jordebogen skulle erlægge i 1662.     landgilden, men hoveriet, der var fæstebon-
                           SammenligneslandgildenforbyerneiVær-  dens tungeste byrde Udover avlingshoveriet
                        løse sogn, er der påfaldende variationer i land-  forlangtes kørsel for hovedgården, ofte i for-
                        gildens sammensætning. Bønder i Kirke Vær-  bindelse med byggearbejder. Hoveriet fik ef-
                        løse skulle betale et pengebeløb, hvilket bøn-  terhånden en stadig mere ubestemt karakter,
                        derne i Lille Værløse ikke skulle, men til gen-  og normen blev i mange tilfælde blot, »hvad
                        gæld skulde de yde svin og smør       der behøvedes til hovedgårdens drift«.
                           Dette udelukker naturligvis ikke, at der har
                        været penge, svin og smør begge steder, men  Kongens Ladegård
                        er snarere udtryk for variationer og forskelle i  For fæstebønderne i Københavns len og der-
                        landbrugsproduktionen eller landsbyens re-  med også Farum og Værløse var den største
                        surser. Eksempelvis kan bønderne i Lille Vær-  belastning i perioden 1623- 1650 hoveriet på
                        løse have haft gunstigere muligheder for at  kongensLadegård.Kongenhavdevednedlæg-
                        havesvinpåoldenibl.a.HareskovenendKirke  gelsen af landsbyen Solbjerg og ved køb og
                        Værløses bønder, og at byerne kan have satset  mageskiftererhvervetsigheledetareal,dernu
                        forskelligt på henholdsvis kød– og malke-  udgør Frederiksberg, og omfattede 1577 tdr.
                        kvæg.                                 land.
                           Landgilden giver også et fingerpeg om de  Christian IV, der på mange måder var langt
                        sociale forhold. Bringe er den eneste by, hvor  forud for sin tid, indrettede gården med
                        man kan tale om egalisering, dvs. lige vilkår  staldrum til bl.a. 500 køer, indlagde vand i
                        vedr. jord og afgifter, eftersom alle gårde sva-  krybberne og lofter over staldene. På loftet var
                        rede nøjagtigt samme landgilde. I 1662 beløb  lader, hvor heste og vogne kunne køre op med
                        den sig til: 1 pund rug, 1 pund byg, 1 lam, 1  avlen, og når kornet skulle tærskes, styrtedes
                        gås, 3 høns og 3 tønder havre og gårdene del-  halmen og høet ned gennem lemmen. Des-
                        tesomenfællesafgiftpå^fjerdingsmør.Byen  uden var der indrettet et moderne hollænderi
                        havdeåbenbarttilstrækkeligtmedmalkekvæg  (mejeri) med malkepiger som malkede køerne
                        til at kunne svare en smørafgift. 118  og mejersker, der forvandlede mælken til smør
                                                              og ost. Når den kgl. husholdnings forbrug var
                                                              dækket ind, blev overskuddet solgt.
                        4.5.4 Hoveri                             Hele anlægget var så storslået, at det med
                        Omkring år 1500 var hoveriet begrænset og  stolthed blev vist frem, når udlændinge kom til
                        blev mestendels udført af godsets ugedagstje-  landet.
                        nere (husmænd) og deres koner og kaldtes da  Driften af dette meget store areal lagde en

                                                                                             337
   332   333   334   335   336   337   338   339   340   341   342