Page 337 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 66 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Landgilde i Værløse og Farum småhoveri og omfattede ofte husligt arbejde.
Alle bønderne i Værløse og Farum var kronens Allerede omkring år 1600 kunne jorden deles i
fæstebønder i Københavns len og skulle derfor hovlodder, fordelt på de enkelte fæstegårde,
svare deres afgifter til Københavns slot. Afgif- og på krongodset etableredes en vidtdreven
ten for jordens brug, landgilden, blev ydet i arbejdsdeling inden for småhoveriet. Underti-
både naturalier og penge, og var fast år efter den indskrænkede dette sig til høstarbejde
år. For gård nr. 3 i Kirke Værløse var landgilden og/eller til én dags arbejde om ugen. Med de
i 1612: 1 pund rug (1 pund = 4 tønder), 1 pund bedrede landbrugskonjunkturer blev det imid-
byg, 1 lam, 4 album (penge) og 2 skæpper lertid lønnende at udvide og intensivere god-
havre. Det var nøjagtig den samme takst som sernes agerbrug, og dermed voksede hoveri-
Rasmus Jensen på samme gård (gård nr. 3) iflg. byrden lige så stille år efter år. Nu var det ikke
jordebogen skulle erlægge i 1662. landgilden, men hoveriet, der var fæstebon-
SammenligneslandgildenforbyerneiVær- dens tungeste byrde Udover avlingshoveriet
løse sogn, er der påfaldende variationer i land- forlangtes kørsel for hovedgården, ofte i for-
gildens sammensætning. Bønder i Kirke Vær- bindelse med byggearbejder. Hoveriet fik ef-
løse skulle betale et pengebeløb, hvilket bøn- terhånden en stadig mere ubestemt karakter,
derne i Lille Værløse ikke skulle, men til gen- og normen blev i mange tilfælde blot, »hvad
gæld skulde de yde svin og smør der behøvedes til hovedgårdens drift«.
Dette udelukker naturligvis ikke, at der har
været penge, svin og smør begge steder, men Kongens Ladegård
er snarere udtryk for variationer og forskelle i For fæstebønderne i Københavns len og der-
landbrugsproduktionen eller landsbyens re- med også Farum og Værløse var den største
surser. Eksempelvis kan bønderne i Lille Vær- belastning i perioden 1623- 1650 hoveriet på
løse have haft gunstigere muligheder for at kongensLadegård.Kongenhavdevednedlæg-
havesvinpåoldenibl.a.HareskovenendKirke gelsen af landsbyen Solbjerg og ved køb og
Værløses bønder, og at byerne kan have satset mageskiftererhvervetsigheledetareal,dernu
forskelligt på henholdsvis kød– og malke- udgør Frederiksberg, og omfattede 1577 tdr.
kvæg. land.
Landgilden giver også et fingerpeg om de Christian IV, der på mange måder var langt
sociale forhold. Bringe er den eneste by, hvor forud for sin tid, indrettede gården med
man kan tale om egalisering, dvs. lige vilkår staldrum til bl.a. 500 køer, indlagde vand i
vedr. jord og afgifter, eftersom alle gårde sva- krybberne og lofter over staldene. På loftet var
rede nøjagtigt samme landgilde. I 1662 beløb lader, hvor heste og vogne kunne køre op med
den sig til: 1 pund rug, 1 pund byg, 1 lam, 1 avlen, og når kornet skulle tærskes, styrtedes
gås, 3 høns og 3 tønder havre og gårdene del- halmen og høet ned gennem lemmen. Des-
tesomenfællesafgiftpå^fjerdingsmør.Byen uden var der indrettet et moderne hollænderi
havdeåbenbarttilstrækkeligtmedmalkekvæg (mejeri) med malkepiger som malkede køerne
til at kunne svare en smørafgift. 118 og mejersker, der forvandlede mælken til smør
og ost. Når den kgl. husholdnings forbrug var
dækket ind, blev overskuddet solgt.
4.5.4 Hoveri Hele anlægget var så storslået, at det med
Omkring år 1500 var hoveriet begrænset og stolthed blev vist frem, når udlændinge kom til
blev mestendels udført af godsets ugedagstje- landet.
nere (husmænd) og deres koner og kaldtes da Driften af dette meget store areal lagde en

337