Page 329 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 58 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

indledes. Sødgrød, lavet på mælk, var det nor-
male, men ved festlige lejligheder vankede der
risengrød, undertiden med rosiner og mand-
ler. 94

Dagligdagens drikke
I 1500- og 1600-tallet drak man mælk, øl,
mjød, vin, most og brændevin. Øl var fra tidlig
morgen til sen aften de flestes hoveddrik, da
Figur 59. Masser af Sild. Efter Claus Magnus 1555. Gen-
givet efter Troels Lund 1904. drikkevandet som regel var forurenet.
En voksen mand kunne drikke op til 5-10
have fisk i den, og ved alle adelige gårde var potter (liter) øl om dagen, som regel hjemme-
der fiskedamme. Den kongelige fiskemester, brygget og i styrke svarende til vore dages
der havde tilsyn med alle de kongelige fiske- hvidtøl. 95
parker, var en højt anset mand.At det også var I 1621 udstedte konge og råd et general-
givtigt, viser en notits 93 fra 1638 vedrørende forbud mod indførsel af tysk øl, der i modsæt-
en formueskat for fiskemesteren Johan Bøg- ning til det danske var kraftigt og smagte
vad. Han måtte betale 2 % eller 225 daler af bedre. Men ifølge lovgiverne havde importen
sin formue på 11.250 daler. af det stærke udenlandske øl taget overhånd,
I1500-talletbegyndtemanatanlæggekar- så man frygtede, at drukkenskaben i den grad
pedamme, og omkring 1600 var de i anven- ville gribe om sig. Menigmand kunne da let
delse overalt i landet.Adelsmanden Peder Oxe drikke sig fra sans og samling, og det ville al-
havde stor andel heri, idet han satte karpeop- vorligt svække riget.
drættet i gang på sine ejendomme og godser Brændevin blev i løbet af 1500-tallet en al-
omkring Gisselfeld. men kendt og ret misbrugt drik, men havde
Stadig spiste almuen kål, flæsk og grød. dog ikke samme styrke som nu til dags. Så
Kålsuppe havde hidtil været den så godt som længe der var tale om øl eller vin, var folk i det
eneste søbemad, hvormed et måltid kunne mindste ædru før middag, hvorimod brænde-

Figur 60. Karpedam,
Ryget skov.
Foto NBT.

329