Page 325 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 54 SESS: 18 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Figur 54. Bondemand der sår, klædt i søn-
dagstøjet. Udsnit af billede fra Holchenhavn.
Foto: NBT. Se hatten i figur 55.

i 60 år, kunne kun mindes, at de altid havde vadmelskofte (vadmel = groft hjemmevævet
haft deres svinestier på dette sted. 84 uldent stof). Men til hellig- og festdage tog
man kisteklæderne frem. Bonden iførte sig
En stjålet båd trøje og hoser af klæde med lyse farver. Trøjen
På den i et tidligere kapitel nævnte lilleøiFa- var ofte rigt besat med sølvknapper. Pragtstyk-
rum sø, Claus Nars Holm boede der i 1646 en ket, som samtidigt var et statussymbol, var det
anden Claus, Claus Pedersen, broder i Herren. sølvbeslagne livbælte med spænde, der helst
Han beklagede sig i retten over, at hans lille skulle være forgyldt. Sølvknapper anvendtes,
båd var stjålet, og at han mistænkte Christof- hvor man kunne finde plads til dem fx på kvin-
fer Væver herfor. Denne nægtede imidlertid at dernes strømper, og der blev brugt forsølvede
kende noget til bådens forsvinden. Han havde eller forgyldte kåbespænder, skospænder
kunbrugtdenéngang,ogdetvarsammenmed osv. 86
Claus selv.
Der blev ved de kommende retsmøder ført
4.4.8 Mad og drikke
flere vidner. Sagen sluttede 16. februar 1647.
Båden var i mellemtiden fundet, og broder Gæsteriet blev endnu i midten af 1600-tallet
Claus havde taget den til sig. Væveren næg- ydet efter Christian III’s reces af 1547. Her hed-
tede pure at have haft noget med den for- der det, at når kongens repræsentanter mødte
svundne båd at gøre, og det hele endte med bonden, måtte han ikke kræve fremmed drik
forlig mellem parterne og fordeling af omkost- eller lignende, men skulle nøjes med, hvad
ningerne. 85 bonden »til redelighed« kunne afstedkomme,
(hvad huset formåede). 87
Der forventedes to daglige måltider bestå-
4.4.7 Klædedragt ende af et »saltmadsfad«, tre ferske retter og
Bøndernes Klædedragt var til daglig primitiv et fad steg, som kunne række til dem alle. Der-
og bestod som oftest selv hos de rigeste af en til øl i en mængde svarende til 1 td. = 120 pot-

325