Page 322 - FuresøHistorien, bind 1
P. 322

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 51 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04











                        skytte bønderne (og dermed deres evne til at  set stand, og referaterne herfra giver en efter-
                        betale landgilde) mod lønpres fra karle og pi-  tid gode oplysninger om aflønningsforhol-
                        ger. Derfor blev lønningerne fastsat ved mak-  dene. Som fx en sag fra 1631, hvor en tjeneste-
                        simumstakster fra 4^ til 7dlr. for voksne karle  pige Beritte Jensdatter i Værløselille stævnede
                        om året med kost.                     Thomas Pederseen i Mørkhøj for manglende
                           Såfremt bonden hellere ville udrede en del  løn. Hun var for et år og otte ugers arbejde ble-
                        af lønnen som lønnesæd, dvs. ret til at så et  vet lovet: 10 mark, 3 par sko, 2 par hoser, 1
                        stykke jord hos husbonden med korn, skulle  særk, 1 trøje, 1 skørt, 1 snørehue, 2 halsklæ-
                        der afkortes 32 skilling pr, skæppe i lønnen, en  der og 1 forklæde, men blev spist af med 1
                        aflønningsform, regeringen forgæves søgte at  mark. 1 par sko og 1 trøje. Thomas Pederseen
                        bekæmpe.                              var ikke mødt på tinge, men blev dømt til at be-
                           Betalte husbonden mere end taksten, slap  tale det manglende inden 15 dage. 77
                        han med bøder, hvorimod karlen kunne idøm-  Tyendet blev normalt fæstet for et år af gan-
                        mes strafarbejde i jern, og det var ingen  gen, og når først aftalen var gjort, og fæstepen-
                        spøg. 76                              gene betalt, var der ingen vej tilbage. Det op-
                           Husbond havde revselsesret over for sit ty-  levede tjenestepigen Anne, som var datter af
                        ende,mentilgengældmåttehanpåbystævnet  præsten i Kirke Værløse. I 1661 blev hun fæ-
                        stå til ansvar for deres forseelser og betale  stet til tiltrædelse hos sin fars kollega, sogne-
                        eventuellebøderfordem.ILutherskatekismus  præsten i Jørlunde. Pigen fortrød, lagde fæste-
                        fra 1538 findes følgende rettesnor for karle,  pengene på præstens bord og forsvandt hjem
                        piger, daglejere og arbejdere: »I Tjenere, vær  til sin fader. Han hævdede, at han selv havde
                        lydige imod jeres timelige Herre med Frygt og  brug for hende, men det ville præsten i Jør-
                        Rædsel i jeres Hjertets enfoldighed ligesom  lundeikkegodtageogstævnedehendeforher-
                        imod Kristus. I skal tænke, at I tjener Herren og  redstinget gentagne gange. Først den fjerde
                        ikke Mennesker.«                      gang mødte Anne op for forsamlingen og er-
                           Enhver husbond, hvor i samfundshierar-  klærede, at hun havde ondt i den højre arm, og
                        kiet han end befandt sig, havde dermed de  derfor ikke kunne bestride arbejdet i præste-
                        himmelske magter med sig, når han skulle  gården. Hun fik dog ikke medhold, og herreds-
                        styre sin husstand. Tjenestefolk havde i prak-  dommeren dømte hende til: »at indstille sig i
                        sis få chancer for at klare sig, hvis de ikke af-  de hæderlige Godtfolks Tjeneste og der at for-
                        fandt sig med de eksisterende vilkår. For dem  holde sig troligen, kristeligen, og vel«. 78
                        var omdømmet helt afgørende, især hvis de
                        ville skifte plads eller fæste gård. For nogle var
                                                              4.4.5 Landsbystyret
                        tidensomtjenestekarleller-pigeetforstadium
                        til ægteskab. Måske blev de gift med den  Nåroldermandenblæsteibyhornet,skullealle
                        længstlevende af ægtefællerne på gården,  møde op på bystævnet, sådan som det er skil-
                        men med det stigende befolkningstal var der  dret tidligere. Udover de normale sager kunne
                        stadig flere, der enten gik over i husmands-  anledningen være, at man skulle ansætte en
                        gruppen eller forblev tyende hele deres liv.  byhyrde eller landsbysmed eller også sikre, at
                           En del sager ved herredstinget omhandler  der var duelige og velplejede bytyre og byorner
                        tjenestefolk. Det var typisk tilfælde, hvor bon-  til rådighed.
                        den ikke havde ydet den aftalte løn, og tjene-  Bystævnet ledtes af oldermanden, et
                        stepigen derfor har indbragt sin sag for her-  hverv, der gik på skift. I de fleste tilfælde hav-
                        redstinget. Her kunne alle komme til orde uan-  nede det hos de bedre stillede gårdmænd,

                        322
   317   318   319   320   321   322   323   324   325   326   327