Page 322 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 51 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

skytte bønderne (og dermed deres evne til at set stand, og referaterne herfra giver en efter-
betale landgilde) mod lønpres fra karle og pi- tid gode oplysninger om aflønningsforhol-
ger. Derfor blev lønningerne fastsat ved mak- dene. Som fx en sag fra 1631, hvor en tjeneste-
simumstakster fra 4^ til 7dlr. for voksne karle pige Beritte Jensdatter i Værløselille stævnede
om året med kost. Thomas Pederseen i Mørkhøj for manglende
Såfremt bonden hellere ville udrede en del løn. Hun var for et år og otte ugers arbejde ble-
af lønnen som lønnesæd, dvs. ret til at så et vet lovet: 10 mark, 3 par sko, 2 par hoser, 1
stykke jord hos husbonden med korn, skulle særk, 1 trøje, 1 skørt, 1 snørehue, 2 halsklæ-
der afkortes 32 skilling pr, skæppe i lønnen, en der og 1 forklæde, men blev spist af med 1
aflønningsform, regeringen forgæves søgte at mark. 1 par sko og 1 trøje. Thomas Pederseen
bekæmpe. var ikke mødt på tinge, men blev dømt til at be-
Betalte husbonden mere end taksten, slap tale det manglende inden 15 dage. 77
han med bøder, hvorimod karlen kunne idøm- Tyendet blev normalt fæstet for et år af gan-
mes strafarbejde i jern, og det var ingen gen, og når først aftalen var gjort, og fæstepen-
spøg. 76 gene betalt, var der ingen vej tilbage. Det op-
Husbond havde revselsesret over for sit ty- levede tjenestepigen Anne, som var datter af
ende,mentilgengældmåttehanpåbystævnet præsten i Kirke Værløse. I 1661 blev hun fæ-
stå til ansvar for deres forseelser og betale stet til tiltrædelse hos sin fars kollega, sogne-
eventuellebøderfordem.ILutherskatekismus præsten i Jørlunde. Pigen fortrød, lagde fæste-
fra 1538 findes følgende rettesnor for karle, pengene på præstens bord og forsvandt hjem
piger, daglejere og arbejdere: »I Tjenere, vær til sin fader. Han hævdede, at han selv havde
lydige imod jeres timelige Herre med Frygt og brug for hende, men det ville præsten i Jør-
Rædsel i jeres Hjertets enfoldighed ligesom lundeikkegodtageogstævnedehendeforher-
imod Kristus. I skal tænke, at I tjener Herren og redstinget gentagne gange. Først den fjerde
ikke Mennesker.« gang mødte Anne op for forsamlingen og er-
Enhver husbond, hvor i samfundshierar- klærede, at hun havde ondt i den højre arm, og
kiet han end befandt sig, havde dermed de derfor ikke kunne bestride arbejdet i præste-
himmelske magter med sig, når han skulle gården. Hun fik dog ikke medhold, og herreds-
styre sin husstand. Tjenestefolk havde i prak- dommeren dømte hende til: »at indstille sig i
sis få chancer for at klare sig, hvis de ikke af- de hæderlige Godtfolks Tjeneste og der at for-
fandt sig med de eksisterende vilkår. For dem holde sig troligen, kristeligen, og vel«. 78
var omdømmet helt afgørende, især hvis de
ville skifte plads eller fæste gård. For nogle var
4.4.5 Landsbystyret
tidensomtjenestekarleller-pigeetforstadium
til ægteskab. Måske blev de gift med den Nåroldermandenblæsteibyhornet,skullealle
længstlevende af ægtefællerne på gården, møde op på bystævnet, sådan som det er skil-
men med det stigende befolkningstal var der dret tidligere. Udover de normale sager kunne
stadig flere, der enten gik over i husmands- anledningen være, at man skulle ansætte en
gruppen eller forblev tyende hele deres liv. byhyrde eller landsbysmed eller også sikre, at
En del sager ved herredstinget omhandler der var duelige og velplejede bytyre og byorner
tjenestefolk. Det var typisk tilfælde, hvor bon- til rådighed.
den ikke havde ydet den aftalte løn, og tjene- Bystævnet ledtes af oldermanden, et
stepigen derfor har indbragt sin sag for her- hverv, der gik på skift. I de fleste tilfælde hav-
redstinget. Her kunne alle komme til orde uan- nede det hos de bedre stillede gårdmænd,

322