Page 319 - FuresøHistorien, bind 1
P. 319

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 48 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04











                        sig selv, og for at bevare den, truedes der med  hente brændet. Det afvistes pure, og det påpe-
                        særdeles barske straffe for krybskytteri, om  gedes, at han hverken i et helt eller halvt år
                        end med notable forskelle. Hvis en husbond  havde tjent en ærlig mands brød. Derfor skulle
                        jagede på kongens vildtbaner, vankede der  han slås i jern i to år. Dommen blev dog halve-
                        meget store bøder fra 1.000 rdl. for at skyde en  ret. 75
                        hjort, 800 for en hind og 200 for at skyde en
                        fugl. Hvis den skyldige derimod var tjener eller  Skovenes forfald
                        skytte, og husbonden ikke var vidende om  Den store udnyttelse af skovene med svine-
                        udåden, skulle han antastes, bindes og føres  drift, græsning og hugst af gærdsel var årsag
                        til tinge og derpå fra sit liv dømmes. 72  til skovenes gradvise forfald, og mange steder
                           Men heller ikke bøndernes hunde gik ram  var de omkring 1650 reduceret til græsgange
                        forbi. I 1637 indskærpede slotsherren på Kø-  med spredtstående træer. Da den selvsåede
                        benhavns slot sognefoged Michel Hansen og  opvækst straks blev bidt ned, kom der ingen
                        andre fogeder, at de med største flid skulle få  fornyelse,ogefterhåndensomdestoretusind-
                        deres sognemænd, både bomænd og hus-  årige ege faldt for stormen eller for øksen, blev
                        mænd til at afhugge venstre fod på alle deres  skoven lysere, græssletterne større, og under-
                        hunde, ellers skulle de bøde med en stud til 2  tiden taget under plov. Svenskekrigenes hær-
                        daler. Dette påbud blev gentaget med års mel-  gen forværrede situationen, som det fremgår
                        lemrum, da det næppe blev efterlevet. Hun-  af en rapport til Ølstykke Herredsret 3. februar
                        dene kunne åbenbart være glubske. En bonde  1658. Hareskoven var dog ikke med i opgørel-
                        tiltalte en mand i Farum, fordi dennes hund  sen fra 1658, da den hørte under Smørum Her-
                        havde bidt hans hest ihjel. »Den rev Hul på si-  red, men den nævntes i en synsforretning ved-
                        den af samme Øg, så Føllet gik ud af Siden«.  73  rørende skovenes tilstand ved stiftamtmand V.
                                                              Körbitz 1669. Her hedder det bl.a.: »Haresko-
                        Ulovlig skovhugst                     ven er ganske forhugget og ingen synderlige
                        Det var forbudt at fjerne noget fra skovene. I  Træer er tilbage. Kan i det højeste føde 90 Svin,
                        1634 forbød ridefogeden Frederich Frederik-  når Vor Herre vil give gode Oldenår«.
                        sen strengt og alvorligt på den kongelige ma-
                        jestætsvegne,»atingenefterdennedagskulle
                                                              4.4.4 Landsbyens sociale liv
                        tillade sig at flå bark af træerne eller hugge
                        grene af træerne, store eller små i Sokkelund  Gårdmænd
                        Herred, og dersom nogen noget sådant fore-  I det tidligere nævnte bylav dominerede gård-
                        tog sig, skulle de straffes som for andet tyveri  mændene, da husmænd, inderster, tyende og
                        til galgen eller Bremerholm i Kgl. majestæts  kvinder ikke havde medbestemmelsesret.
                        jern«. 74                             Gårdmændene var således »den herskende
                           I 1636 blev Michael Jensen fremstillet i ret-  klasse« i landsbyen og havde naturligvis an-
                        ten, taget på fersk gerning for ulovlig skov-  svaret for gårdenes drift med husstanden be-
                        hugst.                                stående af hustru, børn og det tyende, der var
                           Det førte til et korporligt slagsmål, hvor  nødvendigt for at drive en gård. Ofte fordrede
                        synderen angreb bonden Niels Lauritsen med  gårdens drift 4-6 personers arbejdskraft.
                        en økse, men blev overmandet og ført til slottet  Gårdmændenevarbådestands-ogfamilie-
                        med hele sit læs.                     bevidste. I de fleste tilfælde giftede de sig med
                           Ved tinget forklarede han at det var hans  en pige fra landsbyen eller sognet, men helst
                        husbond, der havde forlangt, at han skulle  med én fra samme sociale lag. Fornuften rå-

                                                                                             319
   314   315   316   317   318   319   320   321   322   323   324