Page 319 - FuresøHistorien, bind 1
P. 319
JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 48 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04
sig selv, og for at bevare den, truedes der med hente brændet. Det afvistes pure, og det påpe-
særdeles barske straffe for krybskytteri, om gedes, at han hverken i et helt eller halvt år
end med notable forskelle. Hvis en husbond havde tjent en ærlig mands brød. Derfor skulle
jagede på kongens vildtbaner, vankede der han slås i jern i to år. Dommen blev dog halve-
meget store bøder fra 1.000 rdl. for at skyde en ret. 75
hjort, 800 for en hind og 200 for at skyde en
fugl. Hvis den skyldige derimod var tjener eller Skovenes forfald
skytte, og husbonden ikke var vidende om Den store udnyttelse af skovene med svine-
udåden, skulle han antastes, bindes og føres drift, græsning og hugst af gærdsel var årsag
til tinge og derpå fra sit liv dømmes. 72 til skovenes gradvise forfald, og mange steder
Men heller ikke bøndernes hunde gik ram var de omkring 1650 reduceret til græsgange
forbi. I 1637 indskærpede slotsherren på Kø- med spredtstående træer. Da den selvsåede
benhavns slot sognefoged Michel Hansen og opvækst straks blev bidt ned, kom der ingen
andre fogeder, at de med største flid skulle få fornyelse,ogefterhåndensomdestoretusind-
deres sognemænd, både bomænd og hus- årige ege faldt for stormen eller for øksen, blev
mænd til at afhugge venstre fod på alle deres skoven lysere, græssletterne større, og under-
hunde, ellers skulle de bøde med en stud til 2 tiden taget under plov. Svenskekrigenes hær-
daler. Dette påbud blev gentaget med års mel- gen forværrede situationen, som det fremgår
lemrum, da det næppe blev efterlevet. Hun- af en rapport til Ølstykke Herredsret 3. februar
dene kunne åbenbart være glubske. En bonde 1658. Hareskoven var dog ikke med i opgørel-
tiltalte en mand i Farum, fordi dennes hund sen fra 1658, da den hørte under Smørum Her-
havde bidt hans hest ihjel. »Den rev Hul på si- red, men den nævntes i en synsforretning ved-
den af samme Øg, så Føllet gik ud af Siden«. 73 rørende skovenes tilstand ved stiftamtmand V.
Körbitz 1669. Her hedder det bl.a.: »Haresko-
Ulovlig skovhugst ven er ganske forhugget og ingen synderlige
Det var forbudt at fjerne noget fra skovene. I Træer er tilbage. Kan i det højeste føde 90 Svin,
1634 forbød ridefogeden Frederich Frederik- når Vor Herre vil give gode Oldenår«.
sen strengt og alvorligt på den kongelige ma-
jestætsvegne,»atingenefterdennedagskulle
4.4.4 Landsbyens sociale liv
tillade sig at flå bark af træerne eller hugge
grene af træerne, store eller små i Sokkelund Gårdmænd
Herred, og dersom nogen noget sådant fore- I det tidligere nævnte bylav dominerede gård-
tog sig, skulle de straffes som for andet tyveri mændene, da husmænd, inderster, tyende og
til galgen eller Bremerholm i Kgl. majestæts kvinder ikke havde medbestemmelsesret.
jern«. 74 Gårdmændene var således »den herskende
I 1636 blev Michael Jensen fremstillet i ret- klasse« i landsbyen og havde naturligvis an-
ten, taget på fersk gerning for ulovlig skov- svaret for gårdenes drift med husstanden be-
hugst. stående af hustru, børn og det tyende, der var
Det førte til et korporligt slagsmål, hvor nødvendigt for at drive en gård. Ofte fordrede
synderen angreb bonden Niels Lauritsen med gårdens drift 4-6 personers arbejdskraft.
en økse, men blev overmandet og ført til slottet Gårdmændenevarbådestands-ogfamilie-
med hele sit læs. bevidste. I de fleste tilfælde giftede de sig med
Ved tinget forklarede han at det var hans en pige fra landsbyen eller sognet, men helst
husbond, der havde forlangt, at han skulle med én fra samme sociale lag. Fornuften rå-
319