Page 315 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 44 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

med lejlighedsvis tilskud af grønsager fra kål- hestehold af en vis størrelse. Hestene var kun
haven. 64 små, nærmest at sammenligne med vore da-
ges islandske heste. 66
Engene Man holdt kun få køer. En god malkeko ko-
I1682,dalandetsagerjordblevmåltop,havde stede mange penge og forrentede sig selv dår-
hver bondegård i gennemsnit 31 tdr. land, ligt, da den pga. den påtvungne sultefodring
hvoraf mellem 10 og 20 tdr. land var tilsået, og ikke gav meget mælk om vinteren.
restenvarengarealer,sombrugtestilhøsletog Svinene var af meget stor betydning for
græsning. »Eng er agers moder«, sagde man, husholdningen, men de var af en anden type,
ogangavdermed,atengenegavhøtildennød- end dem man kender nu til dags. Langbenede,
vendige vinterfoder, så husdyrene kunne over- sortbrogede, stridhårede og magre som vild-
leve og give trækkraft til redskaberne og gød- svin strejfede de øremærkede om i flokke, og
ning til agrene. Eng og ager var således nøje måtte så vidt muligt selv skaffe sig føden. 67
forbundet, lige såvel som husdyr og agerbrug. Ofte kom en svinedriver forbi landsbyen med
Datidens højere vandstand i konsekvens af et kobbel svin, og hos ham kunne man købe
den ringe vandafledning skabte et ganske pattegrise i stedet for selv at opdrætte dem.
stort engareal de fleste steder. I 1500-tallet holdtes flere geder end får.
Men da gederne gjorde skade på hegn og skov,
Husdyrhold blev de tidligt lagt for had. I 1541 udkom et al-
VedudgravningerneafJonstrupgårdenei2008 mindeligt forbud mod at holde geder. Det var
blev der fundet mange dyreknogler, som be- et problem, ikke mindst for almuen, da geden
vidner den tids kreaturhold. Et helt ko-skelet var et nyttigt dyr. Når den én gang var skaffet til
viser, at datidens køer var væsentlig mindre og veje, medførte den ikke udgifter, og den gav et
har givet mindre mælkeydende end i vor tid. godt udbytte i mælk, kød og skind.
Større eller mindre – de leverede dog mælk til Fjerkræ og æg havde også stor betydning
fremstilling af smør og ost. Når de var udmal- for den daglige kost og har fra middelalderen
ket, kunne de slagtes og give masser af kød. været en almindelig landgildeydelse, og for-
Der blev også fundet knogler af svin, der var bruget på de kongelige slotte var stort. På Fre-
højbenede og magre med en vis lighed med deriksborg slot blev der fx i 1582 modtaget
vildsvin. Knoglerne stammer fra både fuld- 3691 par høns i landgilde.
voksne svin med krumme hugtænder og ny- Biavl var en sag af ikke ringe betydning,
fødte pattegrise. En sådan blev fundet i et op- hvilket fremgår af lovens udførlige og omhyg-
fyldslag i den ene brønd. gelige bestemmelser om dette. Produkterne
På gårdene har man holdt hunde, og sand- fandt en udstrakt anvendelse. Honning blev
synligvis stammer de fundne fugleknogler fra anvendt til mjød og alt, hvad der skulle sødes,
høns og måske også gæs. Der er også fundet især førend sukker blev kendt, og endelig
hesteknogler ved udgravningen. Hesten blev brugtes biernes voks til fremstilling af lys og
brugt både som træk- og ridedyr. Man har ikke segl.
stødt på seletøj, men i en grube ved gård 1 er
der fundet en hjulspore. 65
Ved siden af hesten brugte man også stude 4.4.3 Skovene
som trækdyr. I nogle tilfælde stillede godseje- Bønderne var på mange måder afhængige af
ren heste til rådighed for hoveriarbejdet, i an- skovene.Trævardetvigtigstematerialetilbyg-
dre ikke, men kunne tværtom stille krav om et geri og brændsel, men da skoven blev privat

315