Page 317 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 46 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Figur 47. Risgærde. Frilandsmuseet. Foto. JVL.

ejendom, havde bønderne ikke længere fri ad- rede dog stærkt på skovene, men først om-
gang hertil. De skulle nu have træet udvist, og kring 1750 begyndte man for alvor at erstatte
de måtte erlægge en afgift, hvis de ville lade risgærderne med stengærder og jordvolde.
deres kreaturer græsse der eller sende deres
svin på fedende olden fra ege- og bøgetræer. Græsning
Normalt havde bønderne dog ret til at Kun sjældent havde bønderne tilstrækkeligt
skaffe sig ris og krat fra underskoven til brug vinterfoder til deres kreaturer, men havde man
68
vedmarkernesindhegning. Søerogvandhul- adgang og ret hertil, kunne man tidligt om for-
ler med forskellige former for ferskvandsfisk året sende hornkvæg og heste til skovs. Heste
var heller ikke længere et offentligt gode. Kon- gik ofte ude hele vinteren. Det kunne gå hårdt
gens godser med tilhørende skove blev efter- ud over de fremspirende træplanter, hvis der
hånden samlet i større enheder, ikke mindst af ikke var græs nok i skovbunden.
hensyn til jagten, hvor man derved kunne an-
lægge store sammenhængende »vildtbaner«. Trækul
Trækul var vigtigt, især i ældre tid, da det brug-
Gærder tes til fremstilling af jern fra myremalm. Det
Risgærderne omfattede over hele landet blev dog også brugt til mange andre formål,
mange tusinder af mil. Gærdselhugsten tæ- hvorenhøjogensartettemperaturvarnødven-

317