Page 314 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 43 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Figur 44. I året 1588 udfærdigede Jacob Ulfeldt, Ulfeldtsholm (senere Holchenhavn) en illustreret fortegnelse over
sine godser. Ovenstående udsnit forestiller søndagsklædte bønder på arbejde med hjulploven og efterfølgende så-
ning. Nationalmuseet, Foto: NBT.

plov, en ard eller krog, der var velegnet til at blev ofte tærsket lemfældigt, da kreaturerne
pløje kornet ned. Til sidst blev agrene harvet derved fik et godt fodertilskud.
med en træharve, og efter såning tromlet med Med det relativt lave foldudbytte kunne
en tung trætromle. manmåskespørge,omdetoverhovedetkunne
Til høstning af hø, høslet, brugtes oprinde- betale sig at dyrke korn. Men selv en tre-folds
lig segl, og senere le, men kornet høstede man høst gav faktisk ca. 3 gange så meget menne-
som regel med segl. Den spildte mindre korn skeføde, som hvis denne jord anvendtes til hø-
og kunne skære rugen helt ned til roden, så bjergning til kreaturfoder med mælkeproduk-
den kunne bruges som langhalm til tagdæk- tion for øje. Det så endnu dårligere ud med pro-
ning. Tærskningen blev foretaget ved at slå på duktion af kødkvæg, (en ny rapport har vist, at
kornet med en plejl af træ, når det lå udbredt der skal syv kg. korn til at producere et kg. ok-
63
på loens gulv. Plejlens håndtag, skaftet, var sekød) . Korn lader sig rimeligt let opbevare
hængslet til den kortere stok, slagelet, med et vinteren igennem uden at miste sin nærings-
stærkt stykke skind. Blev arbejdet gjort grun- kraft, og dets anvendelsesmuligheder til brød,
digt nok, blev kernerne skilt fra avnerne, og grød og øl gør det langt hen ad vejen muligt at
man kunne derefter ved at kaste det hele op i spise sig mæt udelukkende af kornprodukter,
luften lade vinden blæse avnerne bort. Havren

314