Page 310 - FuresøHistorien, bind 1
P. 310

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 39 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04











                                                                 Fordelingsnøglen for byens jord kunne va-
                                                              riere, men i vort område ser det ud til at man
                                                              anvendte det såkaldte »solskifte«. Hver bonde
                                                              fik sin ager tildelt efter sin plads i rækkefølgen
                                                              med uret, og hver gård fik på den måde andele
                                                              i både den gode og dårlige jord.
                                                                 Jorden blev dyrket i fællesskab, hvilket var
                                                              nødvendigt, når de smalle agre skulle bearbej-
                                                              des. På bytinget eller gadestævnet blev det be-
                        Figur 34. Bondestue fra 1600-tallet. Frilandsmuseet.  sluttet, hvornår man skulle pløje, så eller hø-
                        Foto: JVL.                            ste, hvornår kvæget skulle ud, og hvornår og
                                                              hvorledes gærderne skulle opsættes og hol-
                        grænserne mod naboejerlagene, mest dog i  des. Overholdt den enkelte ikke disse tidsfri-
                        form af enge, bevokset med underskov.  ster, vankede der bøder (som regel øl). Det var
                           DetrevangekaldtesFuglebæksvang,Gam-  ikke altid let for driftige bønder at få sat gang i
                        melvadsvang og Møllevangen. Fuglebækken  arbejdet.
                        dannede skel mod Kirke Værløse. Møllevan-
                        gens navn hidrører fra Værebro Å, der lokalt  Gødning
                        kaldtes Mølleå. Diger adskilte de tre vange, og  Det ringe høstresultat, målt med nutidens
                        de var formentlig beplantede. Hver var delt op  øjne, skyldtes først og fremmest manglen på
                        i ca. 25 åse, ligeligt fordelt mellem de seks går-  gødning. En stor del af jorden måtte faktisk nø-
                        de. 60  Se figur 39.                  jes med det møg, dyrene gødede jorden med
                           Rundt om gården lå toften, som kunne be-  hvert tredje år, når marken lå hen som fælled.
                        sås med finere kornsorter, enten hvede eller  Der var sjældent rigelig staldgødning, da man
                        byg. Den havde forret til staldgødningen, men  ikke havde foder nok, og en del af gødnings-
                        varderlidttilovers,gikdentilagrenemedbyg.  kraften sivede ned i jordlaget under dyrene.
                        IKøbenhavnvarderaltidgodafsætningafbyg,  Selv om trevangsdrift var et lille fremskridt, var
                        især til øl og brændevin.             rotationen alt for kort og driften anstrengende


                                                                          Figur 35. Alkove med døre. Fri-
                                                                          landsmuseet. Foto: JVL.






















                        310
   305   306   307   308   309   310   311   312   313   314   315