Page 308 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 37 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Figur 32. Gård nr. 9, Gammelgård, i Farum by, maleri fra 1800-tallet af C. Skyt. Farum Arkiver og Museer.

klining og tagrør eller halm som tag var de fle- herren for bordenden og med sine karle og
ste steder billige materialer, og arbejdet lod sønner på langsiden ud mod vinduet. Hvis
sigudføreafgårdensfolk,evt.suppleretaffolk kvinderne havde tid hertil, sad de på stole ud
fra landsbyen. Mange steder hjalp man hinan- mod stuens midte. Se figur 34.
den med at rejse og kline huset mod et forven- I den modsatte side af stuen stod alko-
tet rejse- eller klinegilde. 57 verne (sengene). Normalt var kun ét rum opvar-
I løbet af 1500-tallet blev skorstene mere met, og her levede husstanden, som normalt
almindelige; tidligere havde der blot været et bestod af mand, kone og børn, samt evt. med-
lyrehul, en åbning i taget, hvor røgen kunne lemmer af den ældre generation og tjeneste-
slippe ud. På Sjælland havde man normalt én folk. Her lavede de mad, spiste og sov. Det
skorsten med et hovedildsted, hvorfra man åbne ildsted til madlavning blev efterhånden
kunne fyre op til madlavning på arnen, under indrettet i et rum for sig. 59 Se figur 35-38.
en bryggerkedel eller gruekeddel, og i en ba-
geovn. Endelig var der en bilæggerovn, der gav
4.4.2 Landbruget
varme til dagligstuen. Madlavningen foregik
inde i selve den store åbne skorsten, hvor ko- Danmarks hovederhverv i 1500- og 1600-tal-
gebålet brændte på en lav arnebænk 58 let var landbrug, om end købstædernes han-
En af de afgørende ændringer af boligerne i dels-oghåndværksvirksomhedspilledeensti-
1500-tallet var, at de fleste bygninger fik vin- gende rolle. Landbruget var traditionelt delt op
duer med glasruder, i hvert fald i stuen. Typisk i agerbrug og kvægavl (studeopdræt især), og
rummede stuen et langt spisebord med hus- den tids gårdmænd og husmænd stod tit på

308