Page 304 - FuresøHistorien, bind 1
P. 304
JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 33 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04
holt i 1659 som kvarterområde for et svensk
infanteriregiment under oberst Michael Jenni-
ke 45 og af herredets tingbog fremgår endvi-
dere, at hovmesteren boede hos præsten i
KirkeVærløse,ogatenafbyensindbyggerevar
blevet pålagt at indkræve en vis afgift fra bøn-
derne i byen til svenskerne. 46
Figur 26. Svenske ryttere til hest. Tegning af Eduard Svenske Vold
Wagner, gengivet i Lars Cramer-Pedersen: Danmarks På sydsiden af Store Hareskov og umiddelbart
skæbnetime. 2006. øst for kommunegrænsen mellem Furesø og
Gladsaxe kommuner ligger ned mod Gl. Hare-
reskoven. En lokal avis bragte for nogle år si- skovvej et ca. 3 hektar stort areal på en syd-
den en artikel om svenskernes tilstedeværelse vendt skråning, kaldet lejrens indelukke, det
på egnen, hvorfra citeres: »Rygtet om de frem- er omgivet af en 0,5-1 meter høj jordvold, fra
marcherende svenske bataljoner ilede i forve- gammel tid kaldet Svenske Vold. Mundtlige og
jen, og ved ankomsten til København fandt de skriftlige overleveringer sætter området i for-
byens porte lukkede. Dette blev optakten til en bindelse med den svenske hærs belejring
belejringstilstand,dervaredeover1 ⁄2år.Ide- 1658-60.
1
res spraglede uniformer slog de svenske trop- Dabanelinjenblevanlagti1906,ogvolden
per sig ned i en ring omkring hovedstaden. I på to steder blev gennemgravet var man
Mølleådalen ved Fiskebæk og i Skovene ved spændt på, om der ikke skulle komme et eller
Værløse og Hareskovby opførtes volde og ind- andet minde fra Svenskekrigene for dagens
hegninger, som soldaterne hurtigt befæstede lys, men man fandt ingenting. Men der er se-
med kanoner og slynger. nere gjort et par fund, der understøtter teorien
Værløse – Farumbønderne skælvede under om svenskernes tilstedeværelse i Hareskoven
overmagten. De to svenske bataljoner, som Under skovarbejde har skovløbere og an-
havde slået lejr i Hareskoven, fældede omgå- dre i 1940- og 1950erne fundet forskellige ef-
ende store skovarealer, som anvendtes til lejr- terladenskaber som fx tre hestesko af jern,
pladserogfoldeforsoldaternesheste,ogisko- sodsværtede rester af bålpladser og klumper
vensudkantopførtesetvoldanlæg.Herfradrog af hvidt hjortetalg, et fedstof som svenskerne
47
de svenske soldater på plyndringstogter til brugte til indsmøring af seletøj . Se figur 29.
Værløsegårdene. De fattige bønders spise-
kamre blev tømte, flere af egnens kvinder vold- Vidnesbyrd fra skriftlige kilder
taget, og ingen turde længere benytte Fægy- Efter fredsslutningen på første krig stævnede
den til kvægtransporter. Da de svenske solda- slotsskriver Jacob Eylersen 20. april 1658 om-
ter i 1660 rømmede egnen, bar området spor rådets bønder på Ølstykke Herredsting for for-
efter svenskernes hærgen. Afbrændte skove, skellige skatterestancer, ægtpenge, plov-
ogbønderneefterladtiarmodogmedødelagte penge, kvartalsskatter, brødbagningspenge,
gårde.« spindepenge og restancer efter jordebogen.
Artiklen virker som en uformidlet blanding Det vedgik bønderne, men begrundede det
af facts og fiktion, men ifølge svenske forteg- dels med misvækst, dels med pålagt under-
nelser over afgivelse af personel til arbejde på hold af såvel danske som svenske tropper. 48
Kronborg nævnes Værløse, Farum og Stavns- Det indebar, at de: »iche kand afstedkomme at
304