Page 302 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 31 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Grønskud og Tidsler, som i Gården blev hjem- august stod hans hær i Kolding. Straks belej-
høstet og ingen havde godt af.« redes Frederiksodde (Fredericia) og der blev
Efter såningen er det umuligt at konstatere truffet forberedelse til en invasion af Fyn og
hvor meget sædekorn, der er kommet i mar- Sjælland, og her kom naturen dem til hjælp.
ken. Det må have været fristende for en forar- Den stærke kulde frøs bælterne til, og tillod
met bonde at stikke noget af såsæden til side den svenske hær at marchere over isen til Fyn
til eget brug. og Lolland.
Skattebrevene august-december 1646 be- Den 11. februar nåede hæren til Sjælland,
stemte, at der for hver 400 tdr. hartkorn af kro- og den 15. februar rykkede den samlede sven-
nens gods skulle udtages en gård, som en ryt- ske styrke i slagorden frem mod København.
ter skulle bebo og drive. Den manglende land- Frederik III indledte fredsforhandlinger, og den
gilde for denne gård skulle bæres af bønderne. 26. februar måtte Frederik III slutte en ydmy-
De skulle også give rytteren 4^ rigsdaler må- gende fred i Roskilde. Det danske rige blev
nedlig i de tilfælde, hvor denne ikke kunne få lemlæstet gennem afståelse af de skånske
sin jord tilsået. En endelig rytterordning blev landsdele og flere andre områder. 42
etableret1653.Hvorstorøkonomiskbyrderyt-
terskatten var for bønderne, kan ikke siges Den 2. krig 1658-60
med sikkerhed, men det antages, at det dre- Karl Gustav fortrød imidlertid hurtigt denne
jede sig om lidt over 1 rigsdaler årligt for en fredsslutning. Han havde fået appetit på hele
helgård. I midten af århundredet bestod hele Danmark og negligerede aftalen om rømning
landemagten af disse ryttere, de såkaldte na- af landet inden 1. juli. Styrkerne i Jylland blev
tionale regimenter og ni kompagnier. ikke trukket tilbage, og 7. august 1658 gik han
1654-56 blev landet ramt af en voldsom i land ved Korsør med 6.000 mand. Den 11.
pestepidemi, som begyndte i København og august indledtes en belejring af København,
med stor hast bredte sig over hele landet, og og der blev oprettet en stor fast lejr, Carlstad, i
knapt var befolkningen kommet sig over nærheden af Brønshøj, 6 km nordvest for Kø-
denne, før landets konge indledte krigen mod benhavn.
Sverige. Der udviklede sig her et bysamfund med
omkring10.000hvervedesoldaterogforment-
Krigserklæringen lig med det dobbelte antal »medfølgende« i
Med en beskeden hær samt nogle i hast ind- form af hustruer og børn, handelsfolk, platten-
kaldte lejetropper indledte Danmark i 1657 slagere, glædespiger, håndværkere og andet
den »umulige« krig mod Karl Gustav, hvis sol- godtfolk til at betjene landsknægthæren. I 22
dater var hærdede i Trediveårskrigen, og som måneder eksisterede denne »fjendeby«, som
havde datidens ypperste hærførere. levede af tvangsudskrevne forsyninger fra de
Men Frederik III mente, at tiden var inde til omkringliggende landsbyer og købstæder. 43
at få revanche over Sverige. Den svenske hær Den 10. februar 1659 angreb svenskerne
var godt engageret i Polen, truedes desuden København. Byen holdt stand, og det blev kri-
fra østrigsk side og var formentlig hærget af en gens vendepunkt. Når København kunne af-
epidemi. 41 Den 1. juni 1657 erklærede den værgeangrebetogudholdebelejringen,skyld-
danske konge Sverige krig. Carl Gustav beslut- tes både borgernes sammenhold og hjælpen
tede omgående at vende den polske krigs- udefra. Svenskerne kunne ikke forhindre, at
skuepladsryggenogrykkedehastigtfremmod der kom forsyninger ad søvejen til byen blandt
Danmarks sydgrænse, og allerede den 23. andet på nederlandske skibe. Nederlandenes

302