Page 300 - FuresøHistorien, bind 1
P. 300

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 29 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04












                                              Foldudbytte for byg og rug  1645 - 1659
                          5
                         4,5
                          4
                         3,5
                          3
                                                                                             Rug
                         2,5
                                                                                             Byg
                          2
                         1,5
                          1
                         0,5
                          0
                             1645 1646 1647 1648 1649 1650 1651 1652 1653 1654 1655 1656 1657 1658 1659
                        Figur 23. Skemaet viser foldudbyttet på grundlag af gennemsnittet for de sjællandske ladegårde. Gunnar Olsen
                        »Danmarks kornavl og kornhandelspolitik«, bearbejdelse: JVL.
                        den anden side skal man være forsigtig med at  krig1643-45,somudoverødelæggendeplynd-
                        tegne billedet i for mørke farver.    ringer i Jylland kostede Danmark Jämtland,
                           I tidens selvforståelse udgjorde bønderne  Gotland, Ösel mm.
                        een stand, en bestemt del af den faste uforan-
                        derlige del af samfundet, men i virkeligheden
                                                              4.3.4 Tiden 1648-1660
                        var den ligeså differentieret som de andre
                        stænder. Den spændte lige fra den jævne fæ-  Misvækst, ødegårde, ryttergårde, pest og krig.
                        stebonde, der dårligt nok fik det til »at køre  Christian IV døde 1648, og Frederik III besteg
                        rundt« til en lille gruppe af »rige bønder« som  tronen pålagt en traditionel håndfæstning.
                        »havde korn på loftet«, og som ved hjælp af  Men han forstod at udnytte sin begrænsede
                        egen dygtighed eller særlige privilegier ev-  magt til det yderste. Den udmarvede statsøko-
                        nede at oparbejde en merproduktion af okser  nomi blev styrket gennem øget told, de eksi-
                        og korn, som kunne sælges kontant. Der fand-  sterende fæstninger udbedret og en ny for-
                        tes skam rige bønder. Karl-Erik Frandsen har  svarsordning blev etableret.
                        analyseret en række skifter efter dødsboer i
                        1644, en del heraf omfattede ret store værdier  Misvækst
                        i kreaturer, sølvtøj og tilgodehavender. Såle-  Udviklingen inden for alle sektorer af dansk
                        des var der efter Peder Hansen, der var fæster i  landbrug blev meget dårlig efter 1645 som
                        Tune, og som døde 1644, efter opgørelse af  følge af en mængde forskellige faktorer, hvis
                        boet aktiver til deling mellem arvingerne på i  vægt det er svært at afgøre.
                        alt 3.034rdl. 32                         Noglepegerpå,atenklimaændringharbe-
                           Gennem 1630-erne forsøgte Christian IV at  virket kølige somre og større mængder nedbør
                        genskabe sin tidligere position, bl.a. ved at  end normalt. Klimaændringer påvirkede Dan-
                        styrke rigets forsvar, og ved et stændermøde  mark især i årene 1640-60. Det ledte til stor
                        1638 gik adelen med til at udskrive landsolda-  misvækst i hele landet 1647–52 og dermed
                        ter fra deres egne godser, og derved voksede  større efterspørgsel på korn, hvilket fik korn-
                        hæren til 17.000 mand. Da han i sin søgen ef-  priserne til at stige.
                        ter større indtægter drejede sundtoldsskruen  Som normalt høstudbytte regnes 2,1 fold
                        nok et par omgange, blev det Sverige og Ne-  for rug og 2,7 fold for byg. På figur 23 ses fold-
                        derlandene for meget, og de indgik et forbund.  udbyttet 1645–1660.  33
                        Det resulterede i den uerklærede Torstenson-  I 1652, hvor rughøsten var nogenlunde, vi-

                        300
   295   296   297   298   299   300   301   302   303   304   305