Page 295 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 24 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

kvensen blev en udmattende syvårskrig også kongen, og de stigende indtægter fra
(1563-70), som Frederik II indledte med den Sundtolden og godserne forøgede hans per-
største hvervede hær, nogen dansk konge sonlige formue betydeligt.
havde sendt i krig. 30.000 mand med fuld ud- Christian IV’s primære ønske var at sætte
rustning, ført af tidens mest glimrende befa- Sverige effektivt på plads. Det var et syns-
lingsmænd. Denne hær var kongens stolthed, punkt, han ikke delte med rigsrådet, men i
og med den i baghånden ville han stå stærkt 1611 fik han opbakning til et væbnet opgør.
over for det ellers så besværlige rigsrådsari- Hvervede landsknægte udgjorde hovedmas-
stokrati. sen af hans hær, men det adelige rytteri gjorde
Som krigen udviklede sig, så det i 1565 dog ved flere lejligheder en god indsats. Kal-
dårligt ud for den danske hær i Skåne, som var markrigen 1611-13 endte dog stort set uaf-
hærget af svenskerne. Mange gårde og køb- gjort.
stæder var nedbrændt, og både ryttere og
knægte nægtede at lystre. Der måtte forstærk- »Hjemmeværn«
ninger til, og den danske bondehær blev til vir- I 1614 oprettedes for første gang en stående
kelighed. I begyndelsen af 1565 gik der brev til national fodfolkshær i fredstid. I alt skulle der
lensmændene om, at alle bondesønner, peber- udskrives 4.000 soldater. Det var en slags
svende, tjenestekarle og ledige karle skulle hjemmeværn, som i fredstid skulle bo
begive sig til mønstring iført deres bedste klæ- hjemme på gårdene. Soldaterne skulle ikke
der. Snart stod 12.200 bondesoldater klar, have nogen løn, men til gengæld blev de fri-
men de skulle have sold, og hvem skulle er- taget for skatter og afgifter. Såfremt en bonde
statte dem hjemme på gården? ikke selv kunne forrette tjeneste, skulle han
Efter Syvårskrigen, som nærmest endte være forpligtiget til at sende en dygtig karl i
uafgjort, koncentrerede Frederik II sig om at stedet. På bekvemme steder i nærheden af
samle mest muligt af kongemagtens ejen- landsbykirkerne skulle der oprettes eksercer-
domme i større enheder gennem en række ma- pladser, og lensmændene skulle forfærdige
geskifter med adelen. Den bedrede økonomi, et skab i kirken, hvor geværerne skulle opbe-
forstærket igennem en række ekstraordinære vares under lås og slå. Man var åbenbart be-
skatter, gjorde det muligt at oprette og ud- tænkelig ved at overlade geværerne til bøn-
bygge slotte som Frederiksborg og Kronborg, derne, da de kunne bruges til jagt eller det,
så kongemagten kunne få en passende der var værre. 21
ramme. De danske bondesoldater fik ikke ligefrem
et godt skudsmål af tidens sagkyndige. Lens-
Christian IV manden på Varberg beskyldte dem for at være
Efter Frederik II’s død 1588 gled magten til- feje og tilbøjelige til at fraternisere med fjen-
bage til rigsrådet, som nedsatte et 4-mands- den. Christian IV fandt dem »værre end Bæ-
udvalg til at forestå regeringen, indtil den da ster«, og det nærede hans ønske om at basere
11-årige tronfølger, Christian, selv kunne over- landets forsvar på professionelle, hvervede
tage styret. I 1596 blev Christian IV kronet som soldater eller landsknægte, men rigsrådet var
konge over Danmarks og Norges riger. Fra før- ikke af samme opfattelse på grund af de store
ste færd opfattede den unge konge Danmark udgifter.
som Nordens ledende magt, og dette skulle
fæstnes yderligere. Det ville koste penge, men
tidens gunstige økonomiske forhold gavnede

295