Page 294 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 23 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

delser eller forventede reaktionsmønstre ved område tjente en del ved at levere tørv og mad-
eksempelvis nye skatter. varer til byernes torve.
På den måde medvirkede de i kommunika- Embedsmanden og økonomen, Arent
tionsprocessen mellem regeringen og det ar- Berntsen,skrevi1656: AthvadKgl.majestæts
bejdende folk, da det i høj grad er sandsynligt bønder og tjenere angik, så havde de som re-
at regeringen ved sådanne lejligheder ad gel bedre vilkår, og derfor søgte enhver at være
mange kanaler lyttede til denne »folkets røst«. på Kgl. majestæts gods. Af den årsag var det
Datidens styre har givet haft ørene helt nede ikke nødvendigt for Kgl. majestæts lensmænd
ved jorden, når de skulle lovgive. Havde de at anbringe vornede sønner på gårde mod de-
handlet i bevidstløshed ville strømmen af på- res vilje. De »kongelige bønder« opbyggede
bud og skatteudskrivninger sikkert have set deres gårde, og var omhyggelige og flittige
helt anderledes ud. Alene det, at man i kon- med dyrkning af afgrøderne, og forbedrede
flikttilfælde overlod byens ældste at sætte en derved deres mark og ejendom og nyttiggjorde
kgl. landgildetakst og desuden vurderer de den »så at deres formue ikke så ringe tilta-
mange mageskifter, tyder på en stor om end ger«. 20
uudtalt respekt for det lokale selvstyre. Det sy- Måske har kronens bønder følt sig lidt
nes som en kendsgerning, at der helt frem i bedre end de andre bønder på Sjælland. I hvert
1800-tallet findes en uskreven alliance mel- fald er der i kilderne belæg for, at bønder an-
lem konge og bonde. Begge parter havde brug detsteds kaldte bønderne under kronen for
for hinanden og respekterede derfor visse »kalkunske bønder«, for de mente og indbildte
grænser for udfoldelse. sig at være bedre og desuden følte sig stolte
Hans Fussing har på grundlag af et meget over at være tilknyttet selve kongen. (Beteg-
18
omfattende centralt og lokalt dombogsmateri- nelsen går tilbage til det faktum, at kalkunha-
ale fra 1600-tallet kunnet dokumentere, at nersvulmerogpustersigopoverkonstaterede
bondesamfundet, bortset fra enkelte undta- eller indbildte krænkelser, akkurat som men-
gelser, har levet under ubetinget retssikker- neskenes børn).
hed, også over for godsejerne og konkluderer
som hovedresultat, at »Danmark var et rets-
4.3.2 Tiden 1559-1620
samfund«. 19
7 års-krig, økonomisk fremgang og øget
Kronens »kalkunske« bønder hoveri
Før reformationen hørte det meste af Farum og Da Christian III døde i 1559, blev hans søn Fre-
VærløsesogneunderRoskildebispen,menved derik II valgt til hans efterfølger. Som sin fader
reformationen kom sognene som nævnt ind blevhanafkrævetenstramhåndfæstning,dvs.
under Københavns slotslen. Lensmanden en skriftlig forpligtigelse til at overholde visse
havde ansvaret for administrationen, og ride- retsregler og privilegier, påtvunget ham inden
fogeden varetog på det enkelte sted kontakten han blev kåret. Derfor kunne kongen alene re-
med befolkningen. gere via sine topembedsmænd med titlerne
Formodentlig har bønderne under Køben- hofmester, kansler og marsk, alle hentet fra
havns len i materielt henseende stået en del rigsrådets kreds. Frederik II forstod dog be-
over deres standsfæller i det øvrige land, og hændigt at manøvrere inden for denne be-
hertil bidrog naturligvis først og fremmest ho- grænsning og ville ubetinget fastholde Dan-
vedstadens nærhed. Bønderne i det nordlige marks ledende stilling i Norden, men her kom
han på kollisionskurs med Sverige. Konse-

294