Page 293 - FuresøHistorien, bind 1
P. 293

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 22 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04











                        stian III samtlige katolske biskopper fængsle  ste. At kongen med hænder og fødder mod-
                        og gjorde dem ansvarlige for krigen.  satte sig dette, er der mange beviser på.
                           I den katolske tid havde pave og biskopper
                        i århundreder blandet sig i europæisk politik,  Lovgivning
                        men efter Luthers lære var det kirkens eneste  Perioden 1536-58 repræsenterer i social hen-
                        opgave at lade det kristne budskab forkynde.  seende en overgangstid. Det nye styre udfol-
                        Derfor fik de nye lutherske biskopper ikke  dede fra første færd en målbevidst indsats for
                        sæde i rigsrådet. Landet skulle for fremtiden  at genrejse retssikkerheden i befolkningen ef-
                        regeres verdsligt, alene i ansvar over for Gud.  ter borgerkrigens og grevefejdens lovløshed,
                        Kongenkonfiskeredeifølgerecessen(loven)af  og bestræbte sig på at give fæstebonden fuld
                        1536 den katolske kirkes store besiddelser  retsbeskyttelse mod vilkårligheder fra hus-
                        rundt om i landet. Adelen fik dog lov til at be-  bondens side. Specielt indskærpede en lens-
                        holde deres ret til kirkegods, hvor de kunne  instruks i 1557 regeringens krav om, at bøn-
                        bevise ejerskabet med brev og segl. Det dre-  dernes retssikkerhed og rettigheder blev re-
                        jede sig om gods, som adelige med orden i fa-  spekteret ubetinget.
                        miliearkivet kunne bevise var givet til finansie-  Regeringen havde en livsvigtig interesse i
                        ring af sjælemesser. Bønderne skulle stadig  ikke at gå for langt i sine krav til befolkningen,
                        betale tiende af korn og kvæg, og den tredje-  da man ellers kunne »malke koen ihjel«.
                        del, der før gik til bispen, skulle nu gå til kon-  Denne holdning finder jeg bevist derved, at
                        gen.                                  man langt op i 1500-tallet tager et udstrakt
                                                              hensyn til almuens økonomi og selv i midten af
                        Antallet af fæstegårde øges           1600-tallet holdt lidt igen, selv om statskas-
                        I løbet af 1500-tallet steg befolkningstallet, og  sen til tider manglede penge. Regeringen i
                        det reducerede manglen på arbejdskraft. Sam-  kongens by med de mange dårligt stillede ind-
                        tidigt voksede godsejernes indkomster, og  byggere måtte tage i betragtning, at hvis man
                        den økonomiske fremgang åbnede mulighe-  kom til at reducere og/eller fordyre leveran-
                        der for driftsomlægning og godssamling i stor  cerne af fødevarer udefra, fik man problemer
                        stil. Ved køb og mageskifter udfoldede jord-  på hjemmefronten. En lurende utilfredshed i
                        drotterne store bestræbelser på at koncen-  de lavere lag, ville være ubærlig for de sty-
                        trere fæstegodset omkring hovedgårdene.  rende.
                        Dette resulterede sine steder i kæmpemæs-
                        sige godsophobninger, ikke mindst på Sjæl-  Den offentlige mening
                        land. Således samlede rigshofmester Mogens  Farum og Værløses befolkning boede tæt på
                        Gøye (d. 1544) 1500 fæstegårde.       Kongens by, og havde i kraft af dette en vigtig
                           Tidligere blev de store bedrifter drevet af  rolle med hensyn til at forsyne den store by
                        hoveripligtige gårdsæder (husmænd med ho-  med levnedsmidler. Samtidig fik de uden tvivl
                        veripligt) og lønnet arbejdskraft, men gradvist  ved deres besøg i byen en masse informatio-
                        afløstes de af fæstebønder. Deres antal vok-  ner, som de tog med tilbage til landsbyerne.
                        sede betydeligt, fordi mange selvejere valgte  Efter endt gadesalg fra vognen lyttede de
                        denne form og fik dermed deres statsskatter  på værtshusene og andre steder til tidens
                        halveret. Boede de hovedgården nær, kunne  mundtlige stemme. Da man jo ingen aviser
                        de blive kategoriseret som ugedagstjenere og  havde, var det her rygterne spredtes, og aktu-
                        dermed gøre hoveri én dag om ugen året rundt  elle emner blev diskuteret over en øl eller to,
                        og helt fritages for statsskat og for krigstjene-  hvad enten det gik på allerede indtrufne hæn-

                                                                                             293
   288   289   290   291   292   293   294   295   296   297   298