Page 293 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 22 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

stian III samtlige katolske biskopper fængsle ste. At kongen med hænder og fødder mod-
og gjorde dem ansvarlige for krigen. satte sig dette, er der mange beviser på.
I den katolske tid havde pave og biskopper
i århundreder blandet sig i europæisk politik, Lovgivning
men efter Luthers lære var det kirkens eneste Perioden 1536-58 repræsenterer i social hen-
opgave at lade det kristne budskab forkynde. seende en overgangstid. Det nye styre udfol-
Derfor fik de nye lutherske biskopper ikke dede fra første færd en målbevidst indsats for
sæde i rigsrådet. Landet skulle for fremtiden at genrejse retssikkerheden i befolkningen ef-
regeres verdsligt, alene i ansvar over for Gud. ter borgerkrigens og grevefejdens lovløshed,
Kongenkonfiskeredeifølgerecessen(loven)af og bestræbte sig på at give fæstebonden fuld
1536 den katolske kirkes store besiddelser retsbeskyttelse mod vilkårligheder fra hus-
rundt om i landet. Adelen fik dog lov til at be- bondens side. Specielt indskærpede en lens-
holde deres ret til kirkegods, hvor de kunne instruks i 1557 regeringens krav om, at bøn-
bevise ejerskabet med brev og segl. Det dre- dernes retssikkerhed og rettigheder blev re-
jede sig om gods, som adelige med orden i fa- spekteret ubetinget.
miliearkivet kunne bevise var givet til finansie- Regeringen havde en livsvigtig interesse i
ring af sjælemesser. Bønderne skulle stadig ikke at gå for langt i sine krav til befolkningen,
betale tiende af korn og kvæg, og den tredje- da man ellers kunne »malke koen ihjel«.
del, der før gik til bispen, skulle nu gå til kon- Denne holdning finder jeg bevist derved, at
gen. man langt op i 1500-tallet tager et udstrakt
hensyn til almuens økonomi og selv i midten af
Antallet af fæstegårde øges 1600-tallet holdt lidt igen, selv om statskas-
I løbet af 1500-tallet steg befolkningstallet, og sen til tider manglede penge. Regeringen i
det reducerede manglen på arbejdskraft. Sam- kongens by med de mange dårligt stillede ind-
tidigt voksede godsejernes indkomster, og byggere måtte tage i betragtning, at hvis man
den økonomiske fremgang åbnede mulighe- kom til at reducere og/eller fordyre leveran-
der for driftsomlægning og godssamling i stor cerne af fødevarer udefra, fik man problemer
stil. Ved køb og mageskifter udfoldede jord- på hjemmefronten. En lurende utilfredshed i
drotterne store bestræbelser på at koncen- de lavere lag, ville være ubærlig for de sty-
trere fæstegodset omkring hovedgårdene. rende.
Dette resulterede sine steder i kæmpemæs-
sige godsophobninger, ikke mindst på Sjæl- Den offentlige mening
land. Således samlede rigshofmester Mogens Farum og Værløses befolkning boede tæt på
Gøye (d. 1544) 1500 fæstegårde. Kongens by, og havde i kraft af dette en vigtig
Tidligere blev de store bedrifter drevet af rolle med hensyn til at forsyne den store by
hoveripligtige gårdsæder (husmænd med ho- med levnedsmidler. Samtidig fik de uden tvivl
veripligt) og lønnet arbejdskraft, men gradvist ved deres besøg i byen en masse informatio-
afløstes de af fæstebønder. Deres antal vok- ner, som de tog med tilbage til landsbyerne.
sede betydeligt, fordi mange selvejere valgte Efter endt gadesalg fra vognen lyttede de
denne form og fik dermed deres statsskatter på værtshusene og andre steder til tidens
halveret. Boede de hovedgården nær, kunne mundtlige stemme. Da man jo ingen aviser
de blive kategoriseret som ugedagstjenere og havde, var det her rygterne spredtes, og aktu-
dermed gøre hoveri én dag om ugen året rundt elle emner blev diskuteret over en øl eller to,
og helt fritages for statsskat og for krigstjene- hvad enten det gik på allerede indtrufne hæn-

293