Page 297 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 26 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Figur 21. Bønder på hoveriarbejde,
ridefogeden ser til. Tegning: Ib
Friis.

meget stærkt fra 60.000 dlr. i 1559 til 134.000 henvende sig til godsejeren om at få hjælp el-
dlr. i 1602. Finanspolitikken nærmede sig ide- ler udsættelse med betalingen, hvis de følte
alet af en domænestat, hvor alle udgifter blev sig i bekneb.
afholdt af indtægterne fra krongodset (dvs. Landbrugseksporten førte mange penge til
landgilden fra kronbønderne samt overskud- landet, og interessen for at øge produktionen
detfraladegårdene)suppleretmeddevældige og opkøbe mere jord steg markant og dermed
indtægter som sundtolden gav. Det indebar, at prisen.Fra1540til1600seksdobledesjordens
det ikke var nødvendigt at udskrive så mange salgsværdi.Detdanskegodssystemhavdeden
skatter som under krigene, ja i perioder ople- fordel,atfæsternesafgiftervaribestandigena-
vede danske bønder det utrolige, at der slet turalier, og kunne godsejeren ikke opnå en til-
ikke blev opkrævet skatter. 24 fredsstillendeprishoskøbmændene,kunnehan
»spekulere« ved at lade kornproduktionen op-
De rige blev rigere... lagreellerladestudeneopstalde,indtilprisud-
De største fordele ved inflationen blev primært viklingen nåede det optimale niveau.
høstet af godsejerne og det handlende aristo-
krati, mens den gennem prisstigninger på lev- Øget hoveri
nedsmidler bragte armod og nød for fattigfolk, Omlægningen af herregårdsbruget og kronens
specieltistørrebyer.Endelhistorikereharder- ladegårde til stordrift, der blev følgen af de
for døbt perioden »Europas jernalder« ,oggi- gode tider, krævede bondens arbejde i et om-
25
vet er det, at de sociale forskelle blev noget fang, der ikke tidligere var forekommet. Ade-
større. Folk i bunden af samfundet fik dermed lens og kronens voksende interesse for jord-
en noget barskere tilværelse, og flere er sik- bruget bevirkede en ændring i samfundet med
kert blevet skubbet ud i subsistensløshed som vidtrækkende sociale og politiske konsekven-
tiggere, vagabonder og kriminelle. ser. Både for kronen og adelen gjaldt det om at
Hvis fæstebønderne ikke fik deres korn- tilrettelægge godsdriften så rationelt og øko-
landgilde afløst med penge, gik de selvfølgelig nomisk som muligt.
glip af prisstigningen på korn. Deres hoveri Driftsomkostningerne skulle minimeres,
blev også forøget mange steder, men en væ- og hvis fæstebønderne blev udnyttet mere,
sentlig del heraf blev foretaget af deres tjene- kunne man spare tjenestefolk, håndværkere
stefolk. Og som fæstebønder kunne de altid og arbejdsfolk. Fæsterne skulle således ud

297