Page 301 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 30 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

ser byghøsten 1,5 fold. Gunnar Olsen skønner, magt. Resten var »brøstfældige« og havde
at tallene er i overkanten, og at det i virkelig- mangler ved tag, stolper og ildsteder. 38
heden mange steder har været under 1 fold,
idet udbyttet på en række sjællandske gårde Ødegårde
har ligget på 0,1-1,3 fold. I 1649-51 og igen i Et synligt bevis på de dårlige tider var de
1653 indførtes udførselsforbud af korn for at mange ødegårde. Lige siden forskerne fik øje
hindre hunger og elendighed i befolkningen. for jordebøgerne, har der stået strid om tolk-
DisselavetalimødegåsimidlertidafFridlev ningen af udtryk som »øde«, »forarmet« og
Skrubbeltrang, i sin anmeldelse af Svend Gis- »afbrudt«, eller ofte udtrykt som kombinatio-
sels disputats. 34 I stedet fremdrages et skifte ner heraf fx »øde og afbrudt«. Under alle om-
fra Harrestrup i Herstedøster sogn, hvor fold- stændigheder viser påtegninger af denne ka-
udbyttetangiveligtharliggetpåetgennemsnit rakter, at gården ikke var intakt, og at dens
for rug på 5.8 og for byg ikke mindre end 7-9, bruger,hvisaltsåensådanfandtes,ikkekunne
altså det dobbelte af Gunnar Olsens tal. svare de pålagte afgifter og tjenesteydelser. 39
Bønderne klarede sig for det meste igen- Den 5. maj 1650 var alle bomænd og sog-
nem med det ringe høstudbytte, der var det nefogeder i herredet indkaldt, og det blev
normale, men når vejrliget var dem imod med ifølge slotsherrens brev befalet, at bønderne
megen regn, vedholdende hård frost om vinte- omgående skulle lade alle ødegårde i herredet
ren eller en hed og tør sommer, talte man om pløje og tilså, så gårdene kunne holdes ved
misvækst. Således kunne høsten være mindre magt til senere overtagelse af dygtige karle og
end det, man såede. I flere tilfælde fik bøn- mænd.
derne på dette grundlag eftergivet en del af de- Dette faldt ikke i »god jord« hos bønderne.
res landgilde, og fik én bevilget nedslag, ville Sognefogedernesvaredepåbøndernesvegne,
mange andre følge det op. atdevarhårdttyngedeafarbejdetpådenstore
I1636ansøgteNielsTrollepåvegneafbøn- ladegård, på deres egen jord og på ryttergår-
derne i Ølstykke Herred kongen om nedsæt- dene, officersgårdene, Kollekolle og andre
telse af byglandgilden, da de den forgangne gårde, så de ikke kunne påtage sig mere. De
sommer var ramt af stor misvækst. Niels Trolle sluttede med en bøn om, at: »Øvrigheden ville
erklærede, at disse bønder ikke kunne blive have saadan deres store Elendighed udi Chri-
ved magt, medmindre de fik 1/3 af byglandgil- stelig betænkende, at de ikke alle slet med de-
deneftergivet,ogietbrevaf9.november1636 res Hustruer og Børn skulle forarmes..« 40
gav kongen tilsagn om dette. 35 I mange tilfælde lod kongen de øde gårdes
I 1645 fik Farums bønder nedsat deres jorde tilså. Det foregik på den måde, at ridefo-
landgilde med 1/3, da et kraftigt haglvejr geden pålagde nogle af landsbyens bønder at
36
havdeslåetdereskornned. Ogi1653varder så den sæd, de fik udleveret til formålet. Det er
tale om en langvarig og tør sommer, hvor kor- etgennemgåendetræk,athvorderblevsåettil
net blev brændt af. Straks gik der brev til kon- på ødegårdene på kongelig majestæts vegne,
gen fra bønderne i Københavns len: Vi kan ikke var resultatet magert. Den 15. marts 1625 fø-
klare os, hvis vi ikke får landgilden reduce- res tingsvidne ved Ølstykke herred på, at der
ret! 37 på to ødegårde blev sået to pund rug i alt, hvad
Også bygninger gik det voldsomt ud over der ved høsten kun gav 16 skæpper. Og ved
under disse strenge tider. I 1637 blev der fore- tinget den 30. januar 1627 fremgik det, at der i
taget en vurdering over gårdenes tilstand i Fa- Lille Værløse efter såning af et pund byg, at
rum by. Den viste, at kun 10 af gårdene var ved der: »slet ingen Afgrøde kom, uden nogen

301