Page 299 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 28 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

sige ændringer i gang. Mange krige hærgede dredethavdeværetpågodt200.000rdl.årligt,
30
Europa i første halvdel af 1600-tallet og jagede varnuforvandlettiletunderskud. Dennereg-
hundredtusinder af mennesker på flugt. Det ning skulle betales i skatter af de i forvejen
gav naturligvis grobund for hungersnød og krigs- og skatteplagede borgere og bønder,
epidemier. Krigene kostede uhyre summer og som ved siden af skulle erlægge landgilde,
resulterede i øget skatteudskrivning. Samtidig ægtpenge og øvrige ekstraordinære skatter.
kom landbruget mange steder i krise pga. af Det hører dog med i billedet, at den nyeste
flere misvækst-år i rad, og nye kornproduce- forskning ikke dømmer Christian IV helt så
rende lande på markedet trykkede priserne. hårdt som den radikale historiskrivning i sin
Desuden voksede det offentlige forbrug over- tid gjorde det.
alt, og det er måske krisens egentlige årsag.
Overførsel af indkomst fra den private til den Bondeøkonomi
offentlige sektor via beskatninger var en me- Skatteudskrivningernesvækstfraretbeskedne
get afgørende faktor med hensyn til den agrare summer til noget større beløb belastede natur-
og demografiske krise. 28 ligvis bøndernes økonomi. De kom også til at
Danmark undgik ikke sin andel af 1600- manglearbejdskraft,dasåveldetmilitæresom
tallets kriser. Den danske produktion af korn detborgerligesamfundikrigstidhavdeetstort
og stude var i al sin enkelhed meget sårbar behovforekstramandskab.Menogsåandreår-
over for svigtende efterspørgsel og faldende sagervarmedvirkendetiltilbagegangen.Afsæt-
priser. I det sidste tiår af Christian IV’s rege- ningsforholdenevardårlige.Pestepidemierhær-
ringstid var priserne på det europæiske mar- gede i 1619-20, 1625-26 og 1634 og i flere år
ked faldende. Den ene købmand efter den an- vardermisvækst.Resultatetblev,atmangegårde
den opgav studeeksporten, der i de seneste år forfaldt eller kom til at stå øde, og mange bøn-
næsten udelukkende havde været på danske der måtte gå fra gården.
hænder. I løbet af 1640-erne overtog tyske og I 1627 og 1628 var 7 af de 31 bønder i Fa-
hollandske opkøbere det meste af markedet rum sogn så forarmede, at de ikke kunne be-
31
med et stort fald i den danske eksport til følge. tale skat og landgilde. Af tingbogen for Sok-
Det store skel mellem 1500-tallets op- kelund Herred 11. juni 1629 fremgår, at 60
gangsperiode og den langvarige nedgang ind- bønder denne dag søgte om tingsvidne og fik
ledtes med Christian IV’s indblanding i 1625 i eftergivet skatter og landgilde. For hver af
Trediveårskrigen og varede med afbrydelser til disse bønder er angivet, hvordan deres situa-
1730erne. 29 tion var ifølge slotsskriverens vurderings-
Danmarks deltagelse i 30-årskrigen, der mænd. Således angives fx: »Mads Person i
1
kostede virkelig meget, blev afsluttet med fre- Gladsakse skylder 1 Pund Rug, 11 ⁄2 Skæppe
den i Lübeck i 1629. Da Christian IV skulle un- Byg, 2 Tønder Havre og Ægtepenge. Han er så
derskrive fredsaftalen, var han så utilfreds forarmet, at hvis han skulle betale Restancen,
med resultatet, at han tvang rigsrådet til at be- har han intet at leve af, det eneste han ejer er to
vilge sig ti tønder guld, hvad der svarede til en forsultne Heste og nogle gamle Sengeklæder,
million rigsdaler til erstatning for sine person- som ingen kan være tjent med.«
lige tab, før han ratificerede fredsaftalen. Tan- Samme eller lignende udtalelser falder om
ken bag dette krav var et ønske om at genvinde de fleste, der denne dag søgte om tingsvidne i
sin økonomiske selvstændighed. Men de ti retten. Der er næppe tvivl om, at de danske
tønder guld var ikke nok. Overskuddet på bønders økonomiske og sociale forhold blev
statsbudgettet, som i begyndelsen af århun- forringet i årtierne efter kejserkrigen, men på

299