Page 291 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 20 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

I 1552 overtog kongens dørknægt og se- gården og fik kongelig bevilling på, at han ikke
nere herold, Claus Fontein, Farumgård som af- skulle betale landgilde samme år. Fæstnings-
giftsfrit len. På dette tidspunkt var de gamle afgiften var 10 daler og 2 øksne (okser).
middelalderbygninger sikkert i stærkt forfald, Michel Hansen havde i forvejen en mindre
og den nye lensmand fik et kongeligt brev på at gård, »Smedegården« på 4 tdr. hartkorn, hvor
måtte fremskaffe sig brædder, lægter og tøm- han fortsat blev boende. Dermed rådede han i
mer, så der kunne rejses et hus på 10 bindin- alt over 20 tdr. hartkorn. Han blev sognefoged,
gers længde og 3 stokværks højde. Det ville deltog altid på tinge og virkede flere gange
blive en virkelig anselig bygning, og mon ikke som vikar for herredsfogeden. Men stadig var
Claus har følt sig som en ret betydelig mand? han fæstebonde og måtte deltage i hoveriar-
Det var dog ikke længe han forblev på Farum- bejdet. I 1623 nævnes i Københavns lens jor-
gård. I 1561 blev den overtaget af kongens debog, at han sammen med to andre bønder
køkkenskriverJensSeverinsen,ogi1564over- fraFarummåttebetalekostpengeforetophold
gik den til apoteker Johannes Canis. Han blev i »tårnet« (Blåtårn i København), hvor fogeden
den sidste hoffunktionær, der boede på går- fra den nye ladegård havde ladet dem ind-
den. sætte, utvivlsomt for ulydighed i forbindelse
Udover at råde over et passende antal fæ- med forøget hoveri.
stebønder var kongens væsentligste interesse
i forbindelse med Farum og Farumgård de til-
4.2.2 Befolkningen i Farum og
hørende skove og vildtbaner. Det indskærpe-
Værløse
des nøje de skiftende beboere, at de under in-
gen omstændigheder måtte jage heri. I Claus Furesøegnen var et bondesamfund med ager-
Fonteins lensbrev hedder det, at han kun en brug og kvægdrift og omfattede ca. 65 fæste-
gang imellem måtte skyde en hare eller en ræv bønder med deres familier og tyende, et antal
på egen grund, og at han heller ikke måtte fi- husmandsfamilier uden jord, hvoraf nogle få
ske mere end til gårdens behov i søen. Brænd- befattede sig med et håndværk, og endelig en
sel kunne han få anvist af kongens skovfo- del indsiddere eller inderster (folk som boede
ged. 13 til leje på fæstegårdene). Begge sogne havde
Tiden efter apoteker Canis er ikke doku- sognepræst og degn med deres familier.
menteret. Formentlig har gården fortsat været
brugt som belønning til særligt fortjenstfulde Befolkningstal for Værløse i 1600-tallet
embedsmænd i kongens tjeneste. De har ikke I 1645 blev der med det formål at konstatere
skullet leve af den, men modtog landgilden af befolkningens skatteevne foretaget en slags
den bonde, der fæstede den. Først efter ene- folketælling som grundlag for en kopskat (ho-
14
vældens indførelse findes der igen optegnel- vedskat). Alle personer over 15 år af de lavere
ser om besiddere af Farumgård. stænder skulle betale en personlig skat på 8
skilling, medens de højere stænder skulle yde
Farumgårds jord et betydeligt større beløb. Derfor skulle alle re-
Gårdens landbrug blev drevet i fællesskab gistreres, og af praktiske grunde pålagdes det
med de øvrige bønder i Farum. Den var med præsterne at udfærdige en liste over beboerne
sine 16 tdr. hartkorn langt den største gård i i deres sogne. For Værløse sogns vedkom-
sognet, og dens bruger var derfor den mest be- mende blev mandtalslisten udfærdiget af hr.
tydningsfulde i landsbyen. Peder Lauritsen »Tuxen«, sognepræst i Vær-
7. juli 1620 fæstede Michel Hansen (28 år) løse 1639-49.

291