Page 321 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 50 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

en vej til tryghed at gifte sig med en ældre enke
og overtage fæstegården med dens husdyr og
redskaber og samtidig få sig en erfaren med-
hjælp. Når hun så døde, kunne han tage sig en
ung pige, der så på samme måde kom »sikkert
i havn«.At gifte sig både 3 og 4 gange var ikke
usædvanligt.

Husmænd
Betegnelsen husmand hører en senere tid til. I
1500- og 1600-tallet talte man mest om gård-
sæder, hvis der hørte en lille jordlod til huset.
En anden betegnelse var gadehusmænd, som
havdeegethuspåbygaden,landsbyensfælles-
jord.
Husmændene kunne have meget forskellig
status, lige fra tiggere til forholdsvis velha-
vende rentierer, men de fleste har bjerget sig
ved håndværk, lønnet arbejde eller aftægts-
Figur 51. Udskæring på prædikestol i Holmstrup kirke ydelser.
ved Kalundborg fra ca. 1647 med inskription: »I dit an- Meget tyder på, at husmandsgruppen har
sictis sued (ansigts sved) skal du æde brød«.Adam gra-
været i næsten eksplosiv vækst fra slutningen
ver og Eva spinder. Billedet anskueliggør mandens og
af 1500-tallet, delvis som følge af befolknings-
kvindens forskellige arbejdsopgaver. Foto: JVL.
tilvæksten, men også pga. det ekspanderende
dede, når man skulle vælge ægtefælle. Man landbrugs øgede behov for arbejdskraft, som
tog hensyn til jordens beliggenhed, forældre- ikke helt kunne klares på normal vis.
nes position og vedkommendes arbejdsevner.
Parolen lød: »Man skal kende sin Pige i et Dej- Inderster
trug og ikke i en Springdans«. Kærligheden Inderster var betegnelsen på de folk, der bo-
kom i anden række. ede til leje på en gård. Gruppen kunne spænde
Bondefamilien var en lille produktionsen- fra aftægtsfolk til stakler og fattige, men ud-
hed, en forudsætning for at stifte familie, fæ- gjorde som oftest den ringest stillede del af
ste gård mv. Derfor var ægteskabsalderen nor- befolkningen.
malt ret høj. Bortset fra de nødvendige for-
brugsvarer som salt, jern, humle og senere to- Tjenestefolk
bak var bondefamilien stort set selvforsy- Reelt havde et ungt menneske i konfirmations-
nende.Arbejdsdeling var en nødvendighed, og alderen næppe andre muligheder end at ar-
begge parter havde deres opgaver at varetage. bejde på den hjemlige bedrift eller komme ud
Det var derfor afgørende, at man fik en dygtig ogtjenehosandrebønder.Detvaralmindeligt,
ægtefælle, der var i stand til at tage sin del af at der på hver fæstegård var to til tre tjeneste-
det hårde og mangeartede arbejde. Døde ved- drenge eller -piger.
kommende, var det nødvendigt hurtigt at gifte Tjenestefolkenes løn blev reguleret fra
sig igen. Derfor var der tit ret stor aldersforskel øverste sted. Christian IV udgav en forordning
mellem ægtefællerne. For en ung mand var det herom i 1619. Hensigten var helt klart at be-

321