Page 354 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 83 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

bartskærernes sag, må han dog have sat sig mennesker via lopper fra de inficerede rotter,
ind i sygdommens natur og kendemærker. Da men moderne studier har vist, at den sorte
pesten begyndte at tage overhånd i Køben- rotte er et tropisk fænomen. Den kan ikke over-
havn, fulgte han sit eget råd: »Hurtig flugt fra vintre i et koldt klima og hvordan forklare de
et smittet sted og sen tilbagevenden«, og be- mange sygdomsudbrud, der startede om vin-
gav sig tillige med de øvrige professorer til teren? 154
Knardrup. 149
Alt var dog virkningsløst. Lægerne flygtede Pesten i Værløse
bort fra de pestbefængte byer og overlod pe- Allerede i 1654 blev et stort antal sogne i den
sten og dens bekæmpelse til bartskærere og nordøstlige del af Sjælland ramt af pesten, og i
pestmestre. 150 august steg antallet af begravelser i Værløse
I Christian IV’s forordning mod pesten markant. Det fortsatte de næste fire måneder. I
1634 hedder det bl.a.: »Naar Sygdommen la- alt blev der i 1654 begravet 51 personer mod
der sig Mærke i Nabosognet, saa skal der først normalt omkring 12 pr. år. Der var ofte flere be-
og fremmest ske Bøn og Guds Paakaldelse, for gravelser dagligt, fx fem d. 14. november. Der
at Guds Vrede og Straf kan formildes, dernæst døde så mange »Mænd og Kvinder, så og de-
skal der opfordres til Anger og Bod, og endelig res Tjenestefolk af den smittende Sygdom« i
maa ingen, der kommer fra de Steder, hvor landsbyerne i Københavns len, at kongen
Sygdommen er brudt ud, indlades på de Ste- fandt sig bevæget til i et brev af 18. juli 1655 at
der, der endnu er fri for Sygdommen...« tilstede, at soldaterne, som var udskrevne fra
dette len og arbejdede på Københavns befæst-
Pesten 1654-56 ning,»måtteforlovesatkommeLandmændene
Fra midten af 1640-erne skulle præsten føre i Lenet til hjælp ved den tilstundende Høst«. 155
kirkebog, lister over alle døbte, viede og be- Pesten bredte sig over det meste af Sjæl-
gravede i sognet. Pesten 1654-56 er første land, og i 1656 vendte den tilbage til Værløse.
gang, kirkebogsmaterialet muliggør en slags En kvinde med et barn var kommet til sognet,
statistik herover. Også denne gang mente og d. 10. august samme år blev barnet, ved
man,atpestenvarvarslet,idetderd.30.marts navn Lisbeth, begravet. I kirkebogen er der ud
1654 faldt en meteorsten ned på Fyn under for denne dato noteret i margenen »Begynder
uvejrogregn 151 .Detkædedessammenmeden Pesten her i byen«. Det andet udbrud var værre
samtidig pest i København, der lagde 9.000 af end det første, og i alt blev 73 personer begra-
en befolkning på 35.000 i graven. En ung pige vet i 1656.
på et skib fra Danzig førte april 1654 smitten til Over 50 % af de begravede i Værløse var fra
København og derefter til det meste af Sjæl- familier, hvor mere end én person døde. Fra
land. 152 Thomas Smeds familie blev 4 medlemmer af
Denne pestform bredte sig fra person til familien begravet i tiden fra 20-30. oktober. 156
person og nåede på kort tid til Holeby sogn på Fra Sørbymagle sogn findes mere detalje-
Falster, 120 km væk rede oplysninger, og ud fra sognepræstens
nøgterne notater kan det ses, hvor hårdt pe-
Pestforskning sten har ramt en enkelt familie: Frandtz Jensen
I en undersøgelse fra 2003 konkluderer Lise og Karen Hansdatter i Sørbymagle mistede 7
Gerda Knudsen, 153 at pesten 1654-56 ikke var af i alt 11 børn i løbet af to måneder. De 7 børn
identisk med »den moderne byldepest«. var fra 7 til 21 år. Efter pesten var kun foræl-
Den nævnte pestform kan overføres til drene og fire børn tilbage, to voksne døtre, der

354