Page 356 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 85 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Figur 78. Peder Palladius. Stik af Haas. Gengivet efter
Troels Lund, Dagligliv i Norden i 1500-tallet, 1903.

Figur 77. Kirkeordinansen trykt i København i 1539. sin entusiasme og store pædagogiske evner,
Wikipedia.
indtog han en slags ledende stilling inden for
kirken og prægede udviklingen gennem sine
fra den katolske tid, skulle lære at prædike og håndbøger for præster og degne.
virke i overensstemmelse med Luthers lære. Peder Palladius foretog en række inspekti-
Det vigtigste led i denne gerning var visitat- ons- og visitatsrejser i sine sogne og samlede
serne, det direkte møde mellem biskop, præst, sine indtryk og moralprædikener i sin berømte
øvrighed og menighed. »visitatsbog«. Den skal ikke forveksles med en
dagbog, men var en slags drejebog, der skulle
Peder Palladius give form og indhold til det folkelige møde i kir-
Som nævnt i indledningen fik den sjællandske ken mellem bispen og de fremmødte folk fra
biskop Peder Esbernsen med det lærde navn sognet. De fleste af hans bispekolleger kendte
Palladius (1503-1560) stor betydning for be- og brugte visitatsbogen, da han med sin nære
folkningens forståelse for den nye samfunds tilknytning til kongemagten opfattedes som
– og kirkeordning. Danmarks uofficielle ærkebiskop. Peder Palla-
Palladius var et fattigmandsbarn fra Ribe. dius, visiterede i årene 1538-43 alle 390
Fra det vigtigste evangeliske universitet, Wit- sogne i Sjællands stift.
tenberg, havde han under Martin Luthers for- I visitatsbogen fortæller Peder Palladius i
sæde taget den teologiske doktorgrad og der- et mundret og levende sprog, hvad han foretog
med vist, at han havde kvalificeret sig til at få sig under sine besøg, og hvad han sagde til
betroet de allerstørste opgaver inden for kir- menighed og præster. På den måde tegner der
ken og universitetsverdenen. Få dage senere sig et lyslevende billede af den danske kirkes
rejste han tilbage til Danmark og blev den skik- førstemand lige efter reformationen, hvor han
kelse, som folkeliggjorde reformationen i Dan- står dér i kirkens kor og enkelt og indtræn-
mark. Som Sjællands førende biskop og ved gende forklarer menigheden den nye troslære,

356