Page 361 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 90 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

talelsesforsøg lykkedes kun mådeligt, og folk thers side i kampen, og gennem hele sin lange
ville ikke antage kirkens definition på trold- regeringstid blandede han sig i bispe- og præ-
dom. De havde brug for helbredere i lighed stevalg og i forhørene af teologiske afvigere.
med, at det daglige livs problemer nu engang Han forordnede bededage og udstedte konge-
måtte klares med de midler, man havde ved breve, hvor han søgte at vække menighederne
hånden. Sjælegaver og de dertil knyttede mes- til gudsfrygt. Gik det ikke med det gode, så var
ser for sjælens frelse var meget udbredte op til der andre metoder. 171
reformationen. De blev nu af reformatorerne Hans Poul Resen, der var blevet professor i
opfattet som den argeste papisme (pavetro), teologi, anvendte al sin energi på at fremme
men man tøvede alligevel med at forbyde fæ- den lutherske ortodoksi og opbyggede samti-
nomenet, for kirken og præsten havde stadig digt en personlig magtstilling. Det lykkedes
brug for de gaver, som flød i rigelig mængde til ham at udgive en nyoversættelse af biblen, og
begravelser. Dog blev det indskærpet, at præ- samtidig blev der udarbejdet en række forord-
sterne ikke måtte vise deres begærlighed efter ninger som forholdsregler for at beskytte kir-
jordisk gods og forlange store gaver som køer ken. I 1623 kom en lov, der befalede købstæ-
og stude for at begrave et lig. Men et godt derne at holde portene lukkede, indtil søn-
stykkeindi1600-talletkanmanfindeeksemp- dagsprædiken var færdig, Der blev indført bø-
ler på, at store sjælegaver stadig anvendtes. destraf for banden og sværgen, forbud mod
Således noterer degnen i Boeslunde sogn i udskænkning af stærke drikke på søn- og hel-
1615isinalmanak:»Den6.aprilblevAnneKa- ligdage, forbud mod luksus, og kampen mod
ars og hendes børn begravet. Sjælegave et får løsagtigheden blev skærpet. 172
og et lam, til kirken og præsten, en ko.« Den
første post synes at være til degnen selv. 168 Hekseprocesser.
En forordning af 1617 handlede om troldfolk
og deres medvidere. Denne forordning satte et
4.9.3 Kirken i 1600-tallet. Ortodoksi skel mellem kirkens tro på den ene side og den
Efter det reformatoriske gennembrud 1536 folkelige,magiskepådenanden.Trolddomop-
fulgte mere end et halvt århundrede med ide- fattedes af kirken som djævlens værk, heksen
lige diskussioner om, hvad der var den rette var i djævlens tjeneste.
evangeliske lære. I Tyskland spirede den lu- Forordningen førte til en opblussen af hek-
therske ortodoksi frem. Det var en ny konser- seprocesserne i Danmark. Processerne kulmi-
vativ retning, der drog Luthers meninger stær- nerede i tiden 1610-1650, med det største an-
kere frem og tog stærkt afstand fra calvinis- tal i 1618, hvor 35 blev gennemført. 173
men. Denne ortodokse bevægelse bredte sig Kongen og kirken forsøgte at komme den
hurtigt til Danmark, og fik straks mange til- adfærd og forestillingsverden til livs, som sta-
hængere. 169 digvarrodfæstetibefolkningenshverdag,som
Den nykronede konge Christian IV havde det havde været i århundreder. Forordningen
næppe tidligere keret sig så meget om de teo- fordømtebådedenhelsebringendeogdenska-
logiske debatter, men med de verserende ryg- devoldendemagi,sombeggeansåsforatvære
ter om undergravende virksomhed fra katolsk djævlens værk. Men de kloge koners medvir-
side og under stor påvirkning fra Hans Poul Re- ken var alvorligt integreret i det daglige liv, og
sen 170 blev han belært om, hvor uhyre vigtigt forordningens fordømmelse var derfor udtryk
det var, at der var styr på de religiøse sager. Fra for et radikalt indgreb i tilvante forhold og et
omkring 1606 var han helt på den strenge Lu- forsøg på at disciplinere en folkelig, magisk-

361