Page 365 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 94 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

rede til en tredjedel af præstens tiende. Ende- degn for nogle ukvemsord, denne havde udtalt
lig hørte der til de fleste embeder et stykke om ham og hans hustru.
jord, som degnen kunne nyde indtægt af samt JacobdegnundskyldteoverforMichelHan-
for nogle embeders vedkommende fri bolig. sen og bad om hans tilgivelse. Han bekendte,
Degnen, som jo hørte til gejstligheden, var at han havde forset sig og i ubesindighed om-
højt hævet over bondestanden, men stod un- talt Michel Hansen og hustru med nogle uover-
der præsten. Begge indtog de en eksklusiv po- vejede ord i sin drukkenskab, hvilket han høj-
sition i sognet. Præstens var uomtvistelig, lydt angrede og fortrød. Han svor ved oprakte
hvorimod degnen ofte stod som en lus mellem hænder,athanikkevidsteandetomMichelHan-
tonegle.Pådenenesideofteenstuderetmand sen og han hustru end det, som godt og ærligt
med de vaner, det kunne føre med sig, og på var. Derefter blev Michel Hansen og Jacob degn
den anden side qua sit arbejde knyttet til al- forligte med sammenlagte hænder. 187
muen og dermed til en vis grad præget af Men næste år den 2. februar kom Jacob
denne stands levevis. Ligesom præsten figure- igen for herredstinget. Præsten Hr. Mads Mad-
rede degnen ofte i kirkebøgerne som forlover sen anklagede degnen for at have omtalt ham
ved bryllupper eller som fadder ved barnedåb. som:»Madssladrekælling«ogsagt:»Hanmaa
For bøndernes vedkommende var det lidt af et vel have noget andet at prædike om, end ham
privilegium at få degnekonen til gudmoder den Kælling Søn«
Tilfortidensdegneknyttersigofteberetnin- Jacob erkendte at have været beruset, men
ger om visse dårlige sider af personligheden. »huskede aldeles ikke et Ord af de fremlagte
Det må dog erindres, at tingbøgerne sjældent Vidnesbyrd,hanvedikkeandetomdenhæder-
eller aldrig nævner alle dem, der i stilhed pas- lige Mand Hr. Mads, end hvad ærligt, kristeligt
sede deres embede. Tidens skødesynder, drik- og godt er«.
fældighed,usædelighedogtilbøjelighedtilstrid Jacob blev også sagsøgt for gæld, og en-
om ord og gerning, fandtes lige så vel i andre den på det hele blev, at han i juni 1647 pak-
stænder, og befolkningen var sikkert i mange kede sit tøj og forlod Farum. Kreditorerne
tilfælde tilbøjelige til at undskylde dem. kunne så gøre udlæg i hans gods, hvad det end
Drikfældighed var fra gammel tid alminde- måtte være.
lig blandt høj og lav. På Frederik d. II’s tid kla- Usædelighedsynesathaveværetgenstand
gedes der over, at degnene drak den hele nat for endnu større overbærenhed fra befolknin-
med bønderne, og at præster var køgemestre gens side, så degne kunne til trods for et noget
(beskænkere) ved bryllupper, 186 hvilket ikke plettet rygte blive i embedet uden at blive til-
sømmede sig for en gejstlig rangsperson. talt.DegneniJørlundemåttei1697ståtilåben-
bart skrifte for at have stået i et alt for nært for-
Degnen i Farum hold til sin tjenestepige og desuden have skaf-
Sagen om Jacob Peersen, der var degn i Farum fet hende et falsk skudsmål. Han byttede med
1638-1647, er et eksempel på, at der blev autoriteternes samtykke embede med degnen
drukket en del. Jacob degn havde den kedelige i Brøndbyvester og var her til sin død. 188
vane, at når han var beruset, og det var han
som regel, rakkede han ned på sine uvenner,
og disse var desværre for ham ofte hans over- 4.11 Samfundets bund
ordnede. De fattige
Den 8. juli 1646 beklagede sognefoged Mi- Købstædernes fattige og hjælpeløse boede i
chel Hansen sig ved herredsretten over Jacob særlige fattighuse eller havde plads på et ho-

365