Page 367 - FuresøHistorien, bind 1
P. 367
JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 96 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04
Figur 83. Pengeblok i Kirke Værløse
Kirke, antagelig fra 1400-tallet.
Den havde været bortkommet i
mange år, da den i 1905 blev fun-
det i Peder Hagels hønsegård på
Sandet og grundigt restaureret.
Foto: JVL.
Peder Palladius var klar over, at det var Løsgængereopfattedemanprincipieltsom
svært for folk at forstå, at de gode gerninger i bevidst asociale, og lovgivningen havde det
sig selv ikke mere kunne tjene til sjælens formål, »at bringe dem paa andre Tanker«,og
frelse. Man skulle jo fortsat give det samme til recessen i 1536 tillod »hver Mand, at holde
de fattige, ja helst mere, men motivet var nu, at dem til Arbejde og Trælle.«
det var Guds befaling at yde næstekærlighed. Ved den store tiggerforordning fra 1587
Og i øvrigt kunne de stadig forvente Guds skelnede man mellem uværdige og værdige
straf. 192 På trods af den manglende motivation tiggere. De første blev straffet, de sidste fik til-
søgte Peder Palladius af al magt at få folk til at delt et tiggertegn, som blev udstedt af kirken.
yde deres skærv alligevel. Nu da der ikke læn- Tegnet var af metal og skulle bære byens eller
gere var »Munke og Mulestødere« der løb lan- sognets tegn. Hvert sogn skulle overvåge sine
det rundt med tiggerposen, kunne man pas- tiggere og havde ret til at jage fremmede tig-
sende sende sin almisse til Helligåndshuset i gere ud. Det simple metaltegn skulle bæres på
København. »Dér ligger Folk, paa hvem Næse, brystet, og pligten til at bære det blev indskær-
Øjne og Mund er ædt bort af Pokker, Værk og pet flere gange, senest i 1708.
Kræft, paa hvem Arme og Ben er raadnet væk, Der er ikke bevaret tiggertegn fra Farum og
og er uhelbredelige for Livstid.« Værløse, men vi ved, at Farum kirke i 1650 an-
367