Page 363 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 92 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

nogen synlig effekt? Det kan man have sin tvivl ikke være degn. Der skulle undervises i børne-
om, når man ser, hvor ofte magthaverne fandt lærdommens tre led: De ti bud, trosbekendel-
det nødvendigt at svinge pisken med love og sen og det allervigtigste – Fadervor. Desuden
forordninger skulle der læres salmevers udenad. Palladius
anbefalede, at degnen sagde teksten for, og at
børnene gentog den så ofte, at den var printet
4.10 Skole og degn
i deres hukommelse. For øvrigt foretrak han en
4.10.1 Skolen
mild og venlig undervisningsform, ligesom
Skolens forhold var fastsat ved kirkeordinan- han havde oplevet det i Jena: »... hvor Peber-
sen, hvor der var faste regler for latinskolerne, kagen laa ved Siden af Riset.« 180
ogdeangav,atdegnenengangomugenskulle Højtlæsning ved præst og degn og regel-
undervise landsbyens børn og unge i børne- mæssig indterpning kunne naturligvis bi-
lærdommen. En egentlig undervisning i læs- bringe almuen en vis indsigt i de kristne lære-
ning har der således ikke været tale om. Bør- sætninger, men det var nu en fordel, hvis folk
nene skulle først og fremmest lære katekis- kunne læse selv. Staten tog i 1600-tallet ingen
mus, salmer og bibelord. I kirkeordinansen initiativer til at indføre regelmæssig skolegang
blev det forklaret, at undervisningen af børn for befolkningsflertallets børn, men alligevel
havde et dobbelt formål. Dels at lære dem kri- ser det ud til, at læsekyndigheden i slutningen
stendommen at kende så de blev opdraget til af 1500-tallet er blevet mere udbredt. Det vok-
sand gudfrygtighed og gode dyder, dels at sende antal bogudgivelser tyder i hvert fald
gøre dem egnede til arbejde i det verdslige herpå. Men det var stadig kun en lille del af be-
samfund. folkningen, der kunne læse, og endnu færre
Uddannelse havde Peder Palladius store kunne skrive. Selv for degnene kunne det
interesse, og ved sine visitatser rettede han knibe. I 1562 blev det påstået i et kongebrev,
først og fremmest appel til sognebørnene om at der stadig var degne, som ikke kunne læse
at sende deres børn til undervisning hos deg- og skrive, hvad bisperne selvfølgelig skulle
nen. Han truede forældrene ved at berette om, gøre noget ved.
hvor galt det kan gå med børn, som ikke blev Langt op i 1600-tallet var det faktisk en
opdraget og undervist ordentligt og sagde sjældenhed, at børn fra almuen kunne læse.
bl.a.: »Hvis Børnene ikke frivilligt vil gaa til Den 6. oktober 1648 begravede pastor Mads
Degnen, skal Forældrene slaa dem med Riset, Prom fra Sørbymagle og Kirkerup sogne ved
for det er bedre, at Faderen slaar dem som Slagelse tækkemand Hans Nielsen. Præsten
Børn, end at Bøddelen senere skal straffe dem nedskrev altid en kort skildring af afdødes lev-
til Skam og Skændsel for Forældrene.« 178 nedsløb. 181 Om Hans Nielsen skrev han, at han
Palladius opfordrede desuden forældrene havde sat sin søn, Niels i skole. Præsten be-
til at lade de dygtige børn gå videre til latinsko- mærkede, at tækkemanden var den eneste af
len. Hvis børnene har let ved at lære alt det, sognebeboerneigennemmangeår,somhavde
som degnen lærer dem, at det « ligefrem løber givet sin søn en skolegang. De fleste forældre
i dem som smeltet Smør«, og hvis de selv øn- gjorde sig liden tanke om at lade deres børn
sker sig en bog og gerne vil i skole, »saa lad undervise. 182
dem endelig komme i Skole i den nærmeste
Købstad«. 179 Skoler på landet
Undervisningen var degnens vigtigste op- På landet spores en forbedring af skoleforhol-
gave. Hvis ikke han mestrede den, kunne han dene i 1600-tallet, påvirket af en spirende

363