Page 366 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 95 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Figur 82. Omvandrende tiggere: To afdan-
kede landsknægte, en gammel kone med en
kurv og en skægget landstryger med tigger-
stav. Vignet på Johannes Meier–Danc-
kwerths »Slesvig – Holstenske Landsbeskri-
velse.« 1652. Her efter Erik Arup: Danmarks-
historie 1925-32.

spital, fra gammel tid en stiftelse for fattige og gældende opfattelse var den brolagte vej til
gamle. På landet fandtes intet officielt fattig- himlen. Dette blev imødegået af Luthers lære,
væsen. De fastboende stakler ernæredes af der sagde, at det hele afhænger af troen, og at
sognefolket på skift eller fik en del af kirkebøs- godegerningerisigselvikkekanfrelseetmen-
sen. Sognets fastboende fattige og krøblinger neske, det kan alene Gud. Har han gjort én til
havde som regel deres ophold som indsiddere etgodtmenneske,handlermanspontantgodt.
i en stue eller et kammer hos en godhjertet Konsekvensen var privat og spredt godgø-
gårdmand. 189 Dertil kom en meget stor renhed. Grundholdningen i kirkeordinansen
gruppe, der betegnes det vagabonderende var, at de fattiges stilling ikke måtte forringes i
proletariat, og som antages at have udgjort ca. forhold til i den katolske tid. Derfor bestemte
10 % af en befolkning på 8-900.000, altså ca. kongen, at de midler, som hidtil var givet til de
9.000 personer. 190 Disse omvandrende men- fattige, fortsat skulle bruges på dem. Man
nesker var en blandet skare, forhutlede, pjal- fulgte den fremgangsmåde, som Luther havde
tede og fulde af utøj og bestod af små børn, anbefalet. Man indrettede en fattigkiste, hvori
oldinge, gravide kvinder, mænd, krøblinger, man skulle indsamle midler til de fattige. Dette
tatere og flygtede forbrydere. var tilsyneladende ikke en større succes. 191
Allerede i middelalderen eksisterede om- Palladius påpegede hvorfor fattigkisten
vandrende tiggere, fattige, syge og gamle, stod tæt ved kirkedøren: »Grunden til at den
men i den katolske tid havde kirken stået for staar der min Ven er, at naar Sjæl og Legeme
hjælpen til disse og ydet en stor humanitær og bliveradskilt,ogdukommerfordenstoreDom-
lægelig indsats. Der var etableret store hospi- mer og skal aflægge Regnskab, da vil du ikke
taler, fx Skt. Jørgensgård, som blev betalt af de kunde fremføre nogen Uskyldighed og sige, at
store godsbesiddelser, som klostrene havde. du ikke har set Lazarus lige for dine Øjne. Naar
Med reformationen 1536, hvor herremænd og du ser Fattigbøssen, saa tænk paa de fattige
krone konfiskerede kirke og klostergods, for- FolkiSognet...fattigeKvinder,somhverkenhar
svandt denne fattigforsorg. På papiret overtog tilatbideellerbrænde,fattigeMenneskerfulde
de også hjælpen til de fattige, men der var in- afSaar,pokker(syfilis),værkbrudne,gamleud-
gen systemer eller afbødende lovgivning ved- levede Folk, hvor Arme og Ben svigter, der er
rørende området. Den katolske kirke var ret ogsaa fattige Enker, fattige Barselskvinder og
overbærende over for tiggere og syge, fordi de Fader – og Moderløse Børn. I kan sagtens finde
var redskaber for gode gerninger, der efter dem, naar I leder efter dem.«

366