Page 364 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 93 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

kundskabstrang hos den almindelige befolk- Der foreligger utallige klager over disse lø-
ning. Flere steder oprettedes skoler af herre- bedegne, om misligholdelse af embedet og
mænd eller præster, og i løbet af århundredet uduelighed. Men efter en hård tur i vintervejr
udviklede der sig en form for skolevæsen, der erdetmåskeikkesåunderligt,atsådanenstor
vel var yderst primitiv og kun blev benyttet af skoledreng, når han endelig kom frem til kir-
en del af befolkningen. Den bidrog dog efter- ken, hurtigt faldt i søvn, og at præstens prædi-
hånden til en større læsefærdighed blandt ken derved fulgtes af en højlydt snorken fra
landsbyens beboere. Når provst Peder Lange i degnestolen. 184
sin visitatsbog skriver, at bønderne i Blovstrød Der findes beretninger om løbedegne, der
bad ham skaffe dem en skolemester, og at han var så umulige, at de end ikke kunne synge de
lovede dem at gøre sit bedste, hvis de tegnede faste led af liturgien. Der er også overleverin-
tilstrækkelige bidrag til vedkommendes løn, ger om visse løbedegnes dårlige moral, som
har dette tilfælde næppe hørt til de almindeli- var en belastning for befolkningen i alminde-
ge. 183 lighed og for ungdommen i særdeleshed.
I skattemandtalslisten for Farum 1645 Selv om fordringen til et degnekald i det
nævnes både en degn, der boede i degneboli- mindste nogenlunde var at kunne grammatik-
gen sammen med sin hustru og en tjeneste- ken og katekismen, og provsten ved en visita-
pige, og en skolemester Madz Poulsen, 32 år, tion skulle prøve, om degnen forstod at under-
som boede i præstegården. Det kunne tyde på, vise børn, stod det mange steder ringe til med
at der allerede på dette tidspunkt har været en kvalifikationerne. I et reskript (brev) af 14. no-
udvidet skoleordning i Farum. vember 1562 til bisper og lensmænd hedder
det, at en del af sognedegnene i landsbyerne,
er så »vankundige og ulærde«, at de ikke kan
4.10.2 Degnen læse eller skrive.

Kirkeordinansen fra 1537 fastslog, at degnen Enuskreven,menganskealmindeligbetin-
foruden sine vante embedspligter skulle vare- gelse for at få et degnekald, var at ægte den
tage undervisningen af sognets ungdom i bør- tidligere degns enke eller datter, ganske som
nelærdommen efter katekismen, den såkaldte ved præsteembederne. Herved blev afdødes
degnelæsning. Undervisningen fandt sted efterladte nemt forsørget, og embedet blev »i
hver søndag i kirkebyen og i de øvrige af sog- familien«. Systemet medførte, at samme
nets landsbyer på andre tidspunkter. kvinde kunne være gift med op til 3-4 degne i
Fra 1598 skulle degnekaldet i sogne, der lå tur og orden. At aldersforskellen kunne blive
tæt ved købstæderne, besættes med løbe- stor, er en selvfølge. En degneenke i Tårnby på
degne, hvorimod øvrige embeder var besat 58 år ægtede i 1668 sin tredje mand, der kun
med sædedegne dvs. fastboende degne. Be- var 25 år. Og degnen i Karise giftede sig anden
stillingen som løbedegn blev varetaget af la- gang, da han var 69 år gammel med en 21-årig
tinskolernes lærere eller af de ældste disciple. degnedatter. 185
Det var en ordning, som blev en ulykke for det Degnens væsentlige indtægt var det kon-
sogn, hvor den stedlige degn måske igennem tante offer, som hver person i menigheden ef-
en menneskealder havde været det samlende ter evne erlagde ved de store højtider, jul, på-
midtpunkt, respekteret og måske lettere at ske og pinse. I tilgift kom så småindtægter i
tale med end præsten. Årsagen til at anvende form af skillinger fra dem, som var med i et
disciple var, at man på denne måde kunne bryllups- eller dåbsfølge. Degnetraven, dvs.
støtte dem økonomisk. det korn som hver gård i sognet ydede, sva-

364