Page 15 - Årsskrift 1966 fra Historisk Forening Værløse

havde lyden forandret sig, og som de står forundret over, hvad det var for en lyd,
vrinsker det som to heste, der slås. De hørte også slag i slag ned over Jacob Peder-
sens gård efter åen. (Den gamle præstegård, Annexgården, - Kirke Værløse har før
haft sin egen præst). Men nu hørte de en langsom klagelyd: O-j-a! der kom nær-
mere og blev efterhånden hurtigere og heftigere. Konen gik da ind og ville ikke
høre mere; men Jørgen Andersen hørte, at lyden kom helt op til hegnet ved hans
jordlod, hvor det som et gennemtrængende hvin tog farten efter Gandløse Ore -
skoven - som strækker sig helt ud til kalkværket. Han kunne høre det, indtil han
kunne tænke, det var alt ved Nyvangen, mens skoven klang igen af hvinen.

Nr. 9. Nyvangsdjævlen. II.

Det er nu sjældent, at Nyvangsdjævlen lader sig høre, men det skete dog sidste
forsommer (dvs. 1854) en aften, at en mand, som ville have mig med til Horns
herred kl. 2-3 om natten, var henne for at høre, om jeg var kommet hjem.
Vi stod begge udenfor og hørte nogle høje og derefter nogle sagte hvin. Min kone
vidste ikke, hvad hun skulle ligne dem ved; men spurgte den anden mand, hvad det
var. Han mente, at det var vel en slags fugl, og dermed gik han. Da hun kom ind,
hørte hun stadig underlige skrig ligesom tæt udenfor. Hun sov ikke meget; men
siden sagde den fremmede mand til hende, at det var, hvad folk kaldte "Nyvangs-
djævlen", men han ville ikke gøre hende bange. Hun havde dengang aldrig hørt
tale derom. Man hører tit drengene gå her på gaden og vrænge efter Nyvangs-
djævlen; men når aftenen så kommer, er de ikke længere helte. De er da bange for
at gå nogensteds af frygt for at møde ham, skønt jeg ikke ved af nogen, som har set
Nyvangsdjævlen.

Niels Johansen nævner slet ikke, hvem den fremmede mand er, som ville have
ham med til Horns herred ved 2-3 tiden om natten. Jeg tør vistnok gætte på, at der
er tale om vandremissionæren, smedemester Jens Larsen, hvis missionsvej i al fald
gik fra Værløse over Horns herred til Ordrup nord for Ringsted, hvor den første
danske missionsforening var blevet stiftet i 1853.
Derimod ved vi god besked om Niels Johansens kone. Hun hed Christiane Marie
Wieth, f. d. 2. april 1822 i København. Hun tilhørte præsteslægten Wieth fra Søn-
derup i Slagelse (se min grundtvigske sagnudgave II s. 35). Hendes fader, Emanuel
Wieth, kontorist på Københavns amtstue, var hovedhjemmelsmand for en ganske
fortrinlig samling af københavnske sagnoptegnelser, som Niels Johansen har bjerget
til eftertiden. Disse sagnoptegnelser fra Sønderup og København og Niels Johan-
sens egne optegnelser fra hans sydøstfynske hjemstavn, ligeledes af høj værdi, fal-
der jo udenfor Værløse sogns område og må derfor forbigås i denne fremstilling.

Men jeg medtager Niels Johansens sagnoptegnelse: Spinderokken i Uggeløsc,
fordi det er hjemmelskvindens, en navngiven sypige, Stine fra Værløse, overnatur-
lige oplevelse. Tidligere trykt i Danske Sagn VI nr. 402.