Page 10 - Årsskrift 1966 fra Historisk Forening Værløse

ham på porten i det Herrens år 1861 og selv tog diktatormagten i Indremissions
bevægelse. Mens Niels Johansen mærkelig nok er optaget i Det store nye biografiske
Leksikon, er den historisk set ganske anderledes betydende mand, Jens Larsen, for-
bigået i samme leksikon. Hans levned bør engang skrives i Historisk Forenings års-
skrift af en agkyndig kraft som profe or P. G. Lindhardt.
Blauenfeldt bruger Jørgen Peder en til at nedsætte Jens Larsen. Han siger nemlig:
"Med hen yn til begavelse, navnlig om taler, stod Jens Larsen utvivlsomt øverst,
men se hen til personlig fromhed og inderligt trossarnliv med Herren, vejede Jør-
gen Pedersen adskilligt mere". Han (Jørgen Pedersen) skildres af missionsmanden
Karl Vinther som "... en alvorlig kristelig personlighed, ydmyg og trofast i ord og
færd; hæderlig i sit liv, virksom i sin gerning og nidkær for at vinde sjæle til Guds
rige". Hvorimod Vinther udtaler om Jens Larsen, at "... han vel var mere begavet
som taler, men ikke nåede Jørgen Pedersen i ånds- og hjertefylde".
Ingen af de tre tidligere Indremissions-folk, som i 185o-erne fandt sammen i Vær-
løse, var barnefødt her. iels Johansen var født d. 8. dec. 1815 i Svindinge Heste-
have syd for Nyborg, og var søn af en tidlig deltager og martyr i den fynske væk-
kelse, Johan Nielsen i Skårupøre ved Svendborg. Jens Larsen var født o. 1807 i
Jonstrup ved Esrum sø i det store Tikøb sogn, mens Jørgen Pedersen var født o.
1810 i Ølsted i det vestlige Nordsjælland, (se min udgave af Svend Grundtvigs
Danske Folkesagn II s. 147). Det er denne Jørgen Pedersen, der efter ukendt med-
deler fortæller om den iKarlsmose nedrnanede gårdmand.

Nr. 3. Gårdmand, nedmanet i Karlsmose. II.

Jørgen Pedersen fortæller endnu, at her ved hans hus på hans jordlod lå der i
gamle dage en gård, hvis jorder udgjorde den nuværende Ryet skov. På denne gård
boede en mand, som døde, da han ikke kunne leve længere. Da de kom hjem i går-
den for at få ham begravet, stod konen ude i skorstenen, og pigen nærved i stegerset,
hvor hun så, manden sad inde i en kølvel ), som var anbragt der, og spiste. Pigen
siger sagte: "Mo'er, der sidder Fa'er inde i kølven". Manden eller hans genfærd
siger højt i en vrængende tone: "Der sidder Fa'er inde i kølven." Det var ikke mu-
ligt at få manden fra gården. Præsten kunne intet udrette. Flere præster blev hen-
tet, og de fik ham dreven ned i en mose straks ved byen, som måske siden den tid
har båret navnet Karlsmose. Men de var allesammen ikke mand for at nedmane gen-
færdet, fordi dette lod enhver af dem høre en synd, som de havde begået. Men da
var der en student, som tog fat. Han fik ham nedmanet et stykke; men så lod gen-
færdet ham høre, at han engang havde stjålet for en skilling brød. Studenten for-
svarede sig, at det var kuns, fordi han var sulten, og derfor var det ingen synd;
men han slængte dog skillingen til den døde med de ord: "Nu er det betalt!" Gen-
færdet måtte nu ned, og studenten slog en pæl ned over ham, og han slog en stop-
penål oven i pælen. Når nogen siden kom til pælen og rokkede ved den, kunne de

I) Kølve: Et skab eller en kasse til opbevaring af humle eller malt (maltkølle).

8