Page 5 - Årsskrift 1966 fra Historisk Forening Værløse
P. 5
I årets løb
Af Karl K. Nielsen
Ved et bestyrelsesmøde 5. jan. blev årsskriftets artikler bestemt. Det blev det stør-
ste årsskrift, vi hidtil har udsendt, 36 sider, idet artiklen af J. K. Skov: Fra Sogne-
forstanderskab til Magistrat, 1841-1966, alene fyldte 24 sider. Kommunalbestyrelsen
lod artiklen trykke som særtryk samt bekostede klicheer og trykning af hele årsskrif-
tet, og dette siger vi tak for. Det var et tegn på interesse og velvilje.
Generalforsamlingen afholdtes 22. feb. i LI. Værløse skoles store festsal. Frk.
Esther Bentzen "Noahs Ark", ønskede at udtræde af bestyrelsen på grund af syg-
dom, og i stedet valgtes fru Karen Seierøe Mortensen, Bagsværd. Efter generalfor-
samlingen fortalte advokat Knud Gormsen, Ballerup, om det gamle Ballerup og
ledsagede foredraget med gode lysbilleder.
I påskedagene, 7- I I. april, åbnedes en udstilling på Mosegården i LI. Værløse
med jordfund fra vor egn. Hidtil havde dette materiale ligget nedpakket i kasser
og kurve; nu er det anbragt i kostalden under ret gode forhold. Andre museums-
genstande, som var pakket for meget sammen på den gamle skole, er også kommet
til staldene og stuehuset på Mosegården.
Ved de historiske samlingers almindelige åbningstider er der også åbent på Mose-
gården. Måske bør det siges her, selvom det fremgår af vor annonce: Der er åbent
på museet Iste og 3die søndag i måneden og ellers ved henvendelse til formand eller
kasserer. Lad os slå dette fast: Der er altid åbent på samlingerne efter nærmere af-
tale, selvom det bliver en aften eller en formiddag. De, der vil se museet, er altid
velkomne.
15. maj havde vi forårs tur til Søllerød. Registrator Bjørn Fabricius ledede turen,
som begyndte ved Rudersdal og gik over Øverød til Nærum. Vi så samlingerne,
som gartner Avnholt havde påbegyndt, og som skal danne kernen i et museum. De
findes på Nærum bibliotek og ungdomsgård. Sidste punkt på turen var et besøg på
Frydenlund.
12. juni havde vi sommerudflugt til Møen. Det første besøg gjaldt "Grøn Jægers
Høj" med den nyrestaurerede langdysse og derefter Fanefjord kirke. Frokost på
hotel "Skandinavien" og derefter spaseretur på Stege volde og grave, byporten og
museet. Derefter til Elmelunde kirke og sidst til Møens klint. Det var en lang tur.
I I. sep. havde vi fået lov at besøge Værløse flyveplads. Vi havde lejlighed til at gå
i lejrgaderne og besøge de gårde, der endnu ligger på flyvepladsområdet: Hjortø-
gård, Fuglebækgård, Bringegården og Skatholm.
I år var jeg nødt til at bruge min ferie til en gennemgang af samlingerne. Det
gjaldt konserveringen. Træsagerne havde orm og jernet rustede. En særlig slags
farveløs cuprinol med D.D.T. skulle kunne få bugt med ormene, og en bestemt
3