Page 9 - Årsskrift 1966 fra Historisk Forening Værløse

der hans hovedafsnit: agn om adskilligt Genfærd. agnet er i et utilfredsstillende
udtog trykt i Aug. F. chmidts grundlæggende arbejde: Danmarks Kæmpesten i
Folkeoverleveringen. 1932-33 s. 127 og stedangivet til top. 123. Lyngby sogn. Op-
tegneren mener sikkert, at Luciehøj ligger til højre for vejen fra Frederiksdal til
Kollekolle.

Vi går videre til sagn nr. 2., trykt i Thieles Danske Folke agn 1820 III s. 74 un-
der titlen Gjengangeren, og omredigeret i Danmarks Folke agn II 1843 s. 157-158
under titlen En klog Kone. Jeg følger naturligvis som altid i mine sagnundersøgelser
Thieles ældre, ubetinget bedre tekst.

Nr. 2. Gårdmand, nedmanet i Karlsmose.

Ved Lille Værløse i Sjælland boede engang en gårdmand, som havde samkvem
med tyve og røvere, som aldrig gik til kirke og var ilde lidt af alle formedelst hans
ugudelighed. Da han nu var død og begraven, og ligfølget vendte hjem fra kirken
for at drikke gravøl på gården, blev de vaer, at han sad oppe på taget og gloede i
den måde ned på alle, der vovede at se derop, at fast ingen blev tilbage, men alle
forlod de gården på det snarligste. Da kom omsider præsten og begyndte at læse
for ham og manede ham derved ned i Karlsmose, tæt ved Farum sø, og på det at
han nu måtte blive dernede til verdens ende, nedrammede de en spids pæl i jorden,
således at den traf hans hoved. Og som dette skete, var just en gammel kone til
stede, som forstod tingen bedre end selve præsten. Hun tog en stoppenål, som var
uden øje. Da råbte spøgelset dernede: "Ikke skulle Du så have gjort, Du gamle
heks; jeg skulle vel ellers være kommen hjem førend Du". Men nu måtte han blive
dernede; dog flyver han hver nat om og er natravn (stavet natteravn) indtil hane-
galet.

Af dette nedmaningssagn kender vi en afændring, i fagsproget kaldet en variant;
helt det samme folkesagn, blot i noget ændret skikkelse, idet en ung student antager
den kloge kones rolle i den ældre sagnoptegnelse. Men den nye afændring fra 1855
har den ikke helt ubetydelige fordel, at vi kender både sagnets optegner og dets
hjemmelsmand, ligesom originalen er bevaret i Svend Grundtvigs samlinger i Dansk
Folkemindesamling (DFS. IX blad 515 nr. 9). Optegneren er missionsmanden,
gartner Niels Johansen i Kirke Værløse, og hjemmelsmanden er missionsmanden,
slagter Jørgen Pedersen, også i Kirke Værløse.
De er begge nævnt i pastor L. Blauenfeldts lille bog "Sennepstræets Rod" 1913 s.
96 ff. Det fortælles her, at den vakte fynske soldat, Niels Johansen, på Kronborg i
1839, holdt gudelige forsamlinger hos en fynsk boelsmand i Alsgårde nord for Hel-
singør. Her blev den kendte vandremissionær, smedemester Jens Larsen, siden bo-
ende i Værløse, vakt ved soldatens simple ord og ved nogle troende kvinders sang
af Brorsons salmebog. Jens Larsen fra Værløse var utvivlsomt den betydeligste kraft
i Indre Missionen, hvis stifter han nok må siges at være, før Vilhelm Beck smed

7