Page 13 - Årsskrift 1966 fra Historisk Forening Værløse
P. 13

person, og hende skal Du bede om tre Eenesteskillinger. Med disse og den omtalte
           mand begiver Du Dig ved midnatstider ud på marken med en økse i hånden. Med
           denne afskærer Du et rundt cirkelslag på jorden, og så snart Du har gjort dette,
           kaster Du den ene skilling ud, og lidt efter den anden, og til sidst den tredie, og så
           vil Fanden komme. Nu må Du bede godt til Vorherre, og så må I endelig passe
           på, at I ikke kommer udenfor kredsen, for så er I fortabte, for kampen vil blive
           hård.
             Da manden nu var kommet hjem og havde fået bragt de omtalte ting i orden,
           begav han sig med en mand, som hed Bonnerup, ud på marken ved midnatstid. Da
           de havde gjort kredsen og kastet den første skilling ud, blev jorden pludselig så mørk
           som i det sorteste dyb, og da den anden skilling blev kastet ud, susede og brusede
           det i luften, som om alle djævle var sluppet løs. Da så den tredie skilling blev ud-
           kastet, var Fanden personlig til stede, og med ham måtte Bonnerup kæmpe en hel
           time. Fanden anvendte al mulig list, idet han snart angreb fra den ene, snart fra
           den anden side, og det var med stor møje, at Bonnerup kunne holde manden inde i
           kredsen, da han med magt blev trukket hen imod buen; men da Fanden måtte vige,
           var det ligesom verden skulle forgå, således buldrede det i luften.
             Denne historie blev opdaget på følgende måde. Bonnerup og den mand, han
           havde hjulpet fri for Fanden, var engang samlet i et gilde. Men om natten, da de
           var blevne hede i hovedet, kom de op at skændes, hvorved Bonnerup fik en næse-
           styver af den anden, og af forbitrelse herover sagde han, at det var takken, han
           skulle have, fordi han havde frelst ham fra Fanden.

             Jeg vender tilbage til Niels Johansens optegnelser og meddeler to små folkesagn,
           som jeg allerede har trykt i min udgave af Svend Grundtvigs folkesagn. Det første
           af disse sagn er en meddelelse om den vilde jagt ved Søndersø, fortalt af gårdmand
           Jacob Pedersen på Annexgården i Kirke Værløse, f. o. r8r6. Det bliver da mit sjette
           Værløse-sagn.



                               Nr. 6. Den vilde jagt ved Søndersø.

             Jacob Pedersen, gårdmand her i Værløse, fortæller, at for nogle år siden var to
           mænd fra Kirke Værløse, Konrad og den lille Ole, ude ved Søndersø at skære rør-
           pil eller noget sådant. Som de gik hjem, kom der hen over marken en gloende hest
           og rytter, der foer frem med stor susen og var omgivet af en forskrækkelig mængde
           hunde. De kunne ikke flytte en fod, før den gloende rytter var dem helt forbi.

             De to mænd, som havde denne mystiske oplevelse, er rimeligvis arbejdsmand
           Kundrat Johansen, f. o. 1799 i Værløse og arbejdsmand Ole Andersen, f. o. r8r9
           i Værløse, der bor i samme hus som Kundrat Johansen.


             Jeg har ligeledes trykt en ganske ubetydelig oplevelse, fortalt af Peder Hendriksen,
           f. o. r 802 i Borre på Møen.

                                                                                 rr
   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18