Page 17 - Årsskrift 1966 fra Historisk Forening Værløse

Værløse i I850-erne, og af pastor Rasmus Aagaard, præst i Farum og Værløse i
årene 1828 til sin død 1857, som jeg gerne ville optage i denne samling af Værløse-
egnens folkesagn. Skildringen af lærer Lindhardt findes i Niels Johansens optegnel-
ser til Svend Grundtvig i 1855 og har tidligere været trykt i Danske Sagn II nr. 204.

Nr. 13. Lærer Lindhardt i Værløse.

Skolelærer Lindhardt her i byen fortæller, at hans fader, provst Mogens Lind-
hardt i Asferg ved Randers, havde fra barndommen indprentet ham, at al den snak
om spøgeri var noget dum overtro. Han har også selv ladet hånt om sligt; men på
den senere tid er han dog kommen til at tro, at alt, hvad der således bliver fortalt,
var ikke bare snak ...
For der må jo være højere væsener, som har frihed til at se nedad til jorden,
ligesom menneskene formår at se dybere nedad end til deres egen tilværelses sfære.
Da hans ældste datter døde, da vidste han det godt forud, at hendes sygdom blev
døden. For som han en aften lå i sengen, så han sin døde bedstemoder svæve gen-
nem værelset med et hvidt tørklæde og vifte eller vinke ad datteren, som lå syg. Og
hvad han har set, kan han ikke nægte.

Niels ]ohansens ironiske skildring af sognepræsten Rasmus Aagaard er optaget i
det af ham selv ledede indremissionske tidsskrift: Brevbærer mellem Christne, et
sandt kirkehistorisk kildeskrift, som det lykkedes Værløsegartneren at opretholde i
årene 1855-58. Her finder vi bl. a. en ganske fortrinlig skildring af Søren Kierkc-
gaards jordefærd i nov. 1855 (Brevbærer 1855), og af retssagen imod Kierkegaards
søstersøn, den senere læge Henrik Lund (Brevbærer 1856).
Skildringen af Rasmus Aagaard forefindes i Brevbærer mellem Christne 1857.
Niels Johansen nævnes ikke i folketællingslisten for Værløse 1860 eller siden hen.
Han er vistnok i 1859 bosat i København, hvor han bl. a. ernærer sig ved at holde
grave på Assistens kirkegård. Vi ved fra et stærkt polemisk indlæg mod kirkegårdens
gravere "Blade fra Kirkegaarden 1879", at han er bosat Nørrebrogade 110. Han er
ivrig modstander af den frembrydende Socialisme, og han skildrer i sit sidste ar-
bejde fra 1896: "Fremskridtet ... Ingen Partier. Politisk Komedie i to Dele", sin
fader og sig selv. Den første del gælder de politiske forhold i København, den anden
del synes at skildre Værløse under et dæknavn.
Der findes en række breve bevaret fra slutningen af 1880-erne til Chr. Nielsen
i en af det kongelige Biblioteks store brevsamlinger. Niels ]ohansen dør i Køben-
havn d. 29. marts 1899.
Efter sin bortrejse fra Værløse til København kendes intet til optegnelser af fol-
kemindestof i almindelighed og sagnstof i særdeleshed fra Værløse sogn, lige så lidt
som fra Sydøstfyn og selve København. Siden Niels Johansens virksomhed som fol-
kemindeoptegner i Værløse i årene 1855-56 er der ikke foretaget ret meget arbejde
for at indsamle og optegne Værløse folkeminder.