Page 19 - Årsskrift 1966 fra Historisk Forening Værløse

revet ned. Tutterupkællingen fik dog ingen ro. Hun havde tadig ærinde til stedet,
og hun kunne ved nattetid ses at kredse omkring tomten, hvor huset havde stået.
Jeg glemte hurtigt denne snak, og jeg skænkede den som vok en ikke en tanke.
Men en midnatsstund for omkring 25 år siden (dvs. o. 1910), da jeg sammen
med min kone skulle passere stedet på vej til Værløse, vi var kørende i et enspæn-
derkøretøj, steg den dog frem i min erindring. Jeg sagde overmodigt til min kone,
at Tutterupkællingen måtte gerne komme; jeg var ikke bange for hende. I samme
øjeblik, som vi nåede hustomtpletten, skete der noget, som siden er forblevet mig
en gåde. Før vi vidste af det eller mærkede noget dertil, havde hesten snurret om
på vejen og var vendt med vognen og på fart tilbage ad den vej, vi var kommet.
Det lykkedes mig at holde hesten an, hvorpå vi stod af vognen, både min kone og
jeg. Hesten var badet i sved og viste alle tegn på angst. Det mærkeligste ved det
var, at vejen var så smal, at det var umuligt for noget køretøj at vende derpå. Vi
måtte derfor spænde hesten fra. Min kone holdt den, mens jeg fik vognen vendt.
Jeg spændte så hesten for igen og trak den ved hovedet forbi Tutterupkællingens
hustomt, og denne gang skete der ikke noget. Hesten havde endnu ikke forvundet
skrækken, da vi kom hjem.

Der findes dog endnu en originaloptegnelse fra 1924 om jægermester Hahns vilde
jagt, optegnet efter mundtlig overlevering af overretssagfører P. C. Tiichsen i Hu-
sum og trykt i Aarbog for Historisk Samfund for Københavns Amt 1925 s. 135. Det
er dog ikke sikkert, at vi her har egentlig Værløse-overlevering; vi har vel snarere
overlevering fra Ballerup sogn. (Sml. også nr. 6).

Nr. 16. Jægermester Hahns vilde jagt.

Jægermester Hahn ejede for et par hundrede år siden et jagtslot og nogle
gårde i Jonstrup Vang. Hahn pinte sine fæstere og var ilde lidt. Men bønderne vid-
ste at fortælle, at gengældelsen ramte den onde jægermester. Stille aftener hørtes
et stærkt, sugende sus gennem luften efterfulgt af hidsigt hundeglam. En ildspy-
ende hest foer gennem luften; fra Jonstrup Vang over Skovlunde og Islevmark mod
Frederiksberg, hvor regimentskriveren havde kontor, gik den vilde jagt. Det var
jægermester Hahn, der ikke kunne få ro i sin grav. Efter ham opkaldtes vejen fra
Skovlunde mod Islevmark, Hanevad, Hahns vej.

Der kan ingen rimelig tvivl være om, at folkesagnets jægermester Hahn må være
ens med kong Kristian den Femtes høje embedsmand, overjægermester Vincents
Joachim Hahn (1632-1680), udførligt skildret i Biografisk Leksikon VIII s. 600-604
af C. O. Bøggild Andersen. Bøggild Andersen siger om overjægermester Hahn:
"Han var samtidig efter alle vidnesbyrd at dømme en hensynsløs egoist og en bru-
tal udnytter af sine bønder. Endnu i 19' århundrede levede på Hjortespringegnen
mindet om "Jægermester Hahn og hans vilde jagter". Overjægermester Vincents
Hahn var tyskfødt, født d. 22. dec. 1632 på Hindrichshagen i Mecklenburg. Han