Page 14 - Årsskrift 1966 fra Historisk Forening Værløse

Nr. 7. Det lille, hvide dyr.

Peder Hendriksen her i Kirke Værløse har fortalt, at en aften, han gik hjem fra
Knardrup og kom på en bestemt mands mark, så han et lille, hvidt dyr gå rundt
omkring ig. Han blev stående og vendte ig efter det, for at se efter det; men så
blev det borte. Lidt bange blev han.
Langt interessantere er, hvad Niels Johansen har optegnet om Nyvangsdjævlen
på Mørket i Gandløse sogn, som åbenbart har kræmt folk ganske eftertrykkeligt
for godt hundrede år siden. Sagnet om yvangsdjæ len har tidligere været trykt i
Danske Sagn V nr. 422 (sml. nr. 423).

Nr. 8. Nyvangsdjævlen, l.

På Mørket i Gandløse sogn boede en mand, der for en ti år siden, altså o. 1840-
45, tog en søster eller måske en konesøster hjem til sig fra København, fordi hun
var bleven fattig. En tid efter forsvandt dette fruentimmer aldeles, og det er endnu
ikke lykkedes at finde mindste spor efter hende. Rygtet iger at manden, hun var
hos, nok skulle vide, hvor hun var blevet af.
Men fra den tid har det aldrig været godt at komme om natten i nærheden af
Nyvang straks ved Mørket, hvor folk har troet, at et spøgelse har taget sit ophold,
og mange har især hørt det.
Den første, som mærkede det, var Jens Thomsen på det kongelige kalkværk, hvis
enke endnu har stedet. Det var en helligaften, at der hørtes nogle underlige skrig
omkring stedet, som om det var en sjælden fugl. Thomsen fik lyst til at skyde
denne fugl. Bange var han ikke, og han var langt fra at være, hvad folk kalder
overtroisk. Han tog sit gevær på nakken og en god jagthund med sig, og han gik i
den retning, lyden var hørt. Han lytter vel, men alt var stille; der var hverken lyd
af fugl eller dyr. Alt var han til sinds at gå hjem igen, da hans hund på en gang
pibende søgte ind mellem hans ben, og han spændte hanen på geværet og ventede
på at opdage noget. Hunden kunne han ikke få frem. Men på een gang begyndte
det at skrige og hvine tæt ved ham med forskellig slags lyd, hvorpå det med hendø-
ende stemme forsvandt i Nyvangen.
Thomsen gik nu hjem og tog sig et par snapse. Så gik han derhen igen og syntes
nu, at han var godt rustet. Men det gik ham akkurat som forrige gang, både med
hundens angst og skrigene tæt ved ham, og han kom hjem og sagde: "Nej, nu skal
jeg aldrig gå efter den slags mere."

Der er mange, som ved at fortælle om" yvangsdjævlen". Scheurmann fra Kø-
benhavn lå engang i sommertiden som landskabsmaler nær ved kalkværket. Som
han en aften gik ude i marken, var det for ham, som om et menneske rendte lige
på ham, uden at han mærkede, at han var i nærheden, men det forsvandt aldeles.
Jørgen Andersen her i Kirke Værløse fortæller, at han en aften hørte som en
ræv gø, og han kaldte på konen, for at hun også skulle høre det. Da hun kom ud,

12