Page 16 - Årsskrift 1966 fra Historisk Forening Værløse

Nr. to. Spinderokken i Uggeløse.

Jacob (Pedersen?) fortæller også, at en pige her i byen, som hedder Stine, en
pige, iels Johansen selv kender som sandfærdig, har fortalt, at hun var i Ugge-
løse at sy, og der lå hun hos en fattig hu kone. Som de var komne i seng om afte-
nen, begyndte rokken at spinde: Snur - snur. Stine siger da: "Hvad er det, hvem
spinder nu?" Men konen svarede: "Å, det er ingenting. Det er bare, fordi jeg har
glemt at tage snoren af." Næste aften tog konen noren af rokken, og da var også
alt stille. Men en aften ville Stine prøve, og å hængte hun snoren på igen i smug,
efter at konen havde taget den af. Så snart de å igen var komne i seng, lød det igen
ved rokken: Snur - snur. Ellers hørte og så de ingenting, og pundet noget om natten
blev der da heller ikke.

Jeg anfører et par af Niels Johansens små agn, om måske kan stamme fra Vær-
løse, måske helt andetsteds fra; deres hjemsteder nævnes nemlig ikke. Det første af
disse sagn: Pigernes Nytårsvarsel for Kærester har tidligere været trykt i Danske
Sagn VII nr. 97', det andet sagn: Sømanden og den norske heks har mig bekendt
ikke tidligere været trykt.

r. I I. Pigernes Nytårsvarsel for Kærester.

Nytårsaften kan pigerne få at se, hvem de skal have til mand. De slår en ægge-
hvide i et glas vand, og deri danner sig da et billede af deres tilkommende mands
bestilling. Men når de tilmed vil nævne Djævelens navn og bede ham vise dem:
"Den mand, jeg skal have, den seng, jeg skal rede, den dug, jeg skal brede," så får
de ham livagtigt at se. Der var engang en pige, som prøvede det. Så viste der sig en
for hende med en kniv i hånden. Da hun blev gift, skar hendes brudgom halsen
over på hende med denne kniv bryllupsnatten, for han sagde, hun havde manet ham
til sig ved Djævelens hjælp.

iels Johansen har ganske misforstået sin ukendte hjemmelsmand, idet han påstår,
morderbrudgommen var Fanden selv.

Nr. 12. Sømanden og den norske Heks.

En sømand herfra havde i Norge på en rejse lovet en pige, da han rejste derfra, at
møde hende juleaften. Da han kom hjem, tænkte han ikke mere derpå; men jule-
aften havde han ingen ro. Pigen var nemlig en heks. Det vidste han ikke før; men
møde hende juleaften, det måtte han. Man har ikke ret fået at vide, hvordan det
gik til.

Niels Johansen har givet et par særtegninger af lærer J. O. Lindhardt Kirke