Page 11 - Årsskrift 1966 fra Historisk Forening Værløse

høre, den døde sige: "Rok stærkt, rok stærkt!" Han ventede at når pælen engang
kom bort, skulle han blive frelst. u er der ingen mere, der ved hvor pælen står.
(Sml. Danske Sagn r. 1607 og anden række V. r.868).

I et brev til Svend Grundtvig af 15. jan. 1855 oply er iel Johansen, at "Karls-
mose" ligger ikke ved Værløse, men går ind til Farum ø 2 ) og har rimeligvis hørt
til gården. Ellers er den midt mellem Farum og Kr. Værlø e. Det kunne være in-
teres ant at kende den nedrnanede gårdrnands navn "Karl" - - -? Hvis da ikke
navnet Karlsmose er langt ældre. Vi kender Værløses sognepræster indtil 1697 fra
Wibergs beundringsværdige præstehistorie III s. 343-344. Men det er foreløbig gan-
ske umuligt at fastslå, hvem af disse præstemænd det er, som efter sagnfortællin-
gens opfattelse har foretaget denne nedmaning af den onde gårdmand i Karlsmose
i Ryet skov.

Vi går derfor videre til folkesagn nr. 4 af langt yngre udspring, hvor sagnets per-
soner og den rådgivende præst ganske anderledes tydeligt kan tidsfæstes end i de
to sagtens langt tidligere opståede Karlsmose-sagn. Dette sagn er ligeledes optegnet
af missionsmanden Niels Johansen. Han opgiver desværre ikke her sin hjemmels-
mand; men jeg vover at gætte på missionsmanden, smedemester Jens Larsen, der er
sognefælle med folkesagnets hovedperson. Sagnet har tidligere været trykt i Danske
Sagn VI. Nr. 103.

Nr. 4. Jens Jørgensens Fader og Fanden.

I Kirke Værløse lå der før en gård, som nu er udflytte t, (da det er så bekendt,
må hverken by eller folk nævnes). Manden er nu (i 1855) gammel og har afstået
gården til sin søn, som hedder Jens Jørgensen. Den gamle var slem til at bande, og
bad tit til, at Fanden måtte komme og hjælpe ham til rigdom. Han var altid i
kroen, når det kunne ske, og da han boede tæt ved, skete det tit. Hver aften sent
kom han hjem derfra. En aften ser han, at deres kalv, som han syntes, gik udenfor
med et stykke tøjr om halsen. Da han kom ind, skændte han, fordi de ikke havde
bundet kalven ind. De sagde jo, og da de skulle ud at se, om han var der, stod han
rolig i sin bås.
Det var en anden aften, da han gik hjem, da gik der Een ved siden af ham hele
vejen. Da han ville, som han plejede, gå ind først og give bæsterne, gik denne med
og lod bestandig, som om han også gav dem. Sådan blev han nu fulgt hjem hver
aften, og somme tider ville den anden tage skuffen fra ham og give hestene. Men
manden blev herover så bange, at han aldrig mere vovede sig ud siden om aftenen;
thi så var der altid Een, der fulgte ham. Til sidst bad konen ham om at gå op til
præsten og tale med ham der om. Han ville have hende med; men konen bandte og
sagde:" ej, Du har selv skaffet Dig i med Fanden, så må Du også skaffe Dig af
2) På geodætisk Instituts kort, målt [85 r , 25 og 53 angives Kassemose, beliggende ved den
vestlige ende af Præsteskov ned mod Farum sø.

9