Page 240 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 81 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:31:47 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

søgt at holde sine gårde i gang. Det gav den beståetaffleregårdefør1560.Gårdenefikved
overlevende arbejdsstyrke mulighed for at denne rekonstruktion en højere værdi end bi-
kunne vælge og vrage og dermed opnå højere spens øvrige ejendomme i området. Da man
indkomst. Jorden var ikke mere den knappe senere opdelte nogle af gårdene, kunne det
faktor – tværtimod var den overdimensioneret tyde på, at man var gået lidt for langt.
til den nye efterspørgsel. Derfor så man, at I Farum landsby havde Roskildebispen i
kornpriserne faldt trods højere »løn«. Ingen 1370 en hovedgård på 17 ⁄2 øre og 30 fæste-
1
behøvede mere at fokusere på effektivisering gårde på i alt 30 øre. I matriklen fra 1682 var
af jordudnyttelsen. Det faldende foldudbytte, antallet af egentlige fæstegårde inkl. præste-
som antageligt var en følge af klimaforværring gården reduceret fra 30 til 17 á 6,57 tønder gl.
og udpining af jorden, har derfor næppe fået korn eller 38,5 tønder land i gennemsnit. Reg-
afgørende konsekvenser i denne periode. ner man nærmere på forholdene vil man se, at
Mange gårde kom imidlertid til at stå øde, og hovedgården var reduceret med 54 %, mens
godsejerne blev de store tabere, for antallet af de 15 normale fæstegårde hver var forøget fra
godser blev ikke automatisk reduceret af pe- 2,83 til 6,23 tønder gl. hartkorn – altså en stig-
sten. Det måtte især gå ud over små godsejere, ning i nytteværdi på 120 % 129 . Når stigningen
hvis godser er blevet overtaget af mere kapi- i Farum er større end i Lille Værløse hænger det
talstærke ejere. antageligt sammen med, at Farum-fæsterne
Der skulle ske en tilpasning, men pesten stadig arbejdede på hovedgården i 1370, men
brød ud igen i flere omgange – bl.a. i Farums gårde var som hidtil mindre end Værlø-
1360’erne og i 1405 – så tilpasningsperioden se-gårdene. Det er ikke oplyst, om nogle af Fa-
blev lang. Antageligt er dette baggrunden for rums fæstegårde lå øde i 1370 – muligvis fordi
de omstruktureringer, som fremgår af kirke- manletkunneflyttefolkoverfrahovedgårdens
godset overalt – med repræsentative eksemp- 12 gårdsæder. Det er ikke ensbetydende med,
ler på to forskellige godstyper i Lille Værløse at landsbyens samlede bemanding var til-
og Farum. fredsstillende.
I Lille Værløse så vi, at Roskildebispen i Lille Værløse har været et typisk eksempel
1370 havde 15 gårde med i alt 25 pund hart- på de landsbyer, som ved en moderne sam-
korn i ydelse. Heraf var de 3 øjensynligt øde- menligning havde været stykket op i afkastgi-
gårde – dvs. 20 % regnet på antal og 12 % reg- vende investoranparter, som investorerne
net på ydeevne. Det svarer meget godt til den handlede med indbyrdes og fordelte på arvin-
antagne gennemsnitlige effekt af Den Sorte ger. Farum var derimod domineret af en stor-
Død i det nordøstlige Sjælland, men ikke til re- gård, som i et fuldt ejerskab kunne styre fæste-
sten af Hjortholm Len, som Værløse tilhørte. I aftalerne, så hovedgården kunne suge ar-
kongens lensregnskab fra 1612 var Lille Vær- bejdskraft til sig fra fæstegårdene, når de små
løses gårdtal reduceret fra i alt 18 til 10 gårde jordløse gårdsæder ikke leverede arbejde nok.
med samme totalydelse til kongen. De tilbage- Storgårds-modellen synes først og fremmest
værende fæstere ydede altså hver en gennem- at have været anvendt på kirkens gamle god-
snitlig stigning i ydelse til ejeren på 87 %, som ser og måske også visse adelige stamsæder
må antages at hænge sammen med en pæn – modsat den kontinentale udvikling. Da dyg-
indtjeningsstigning til dem selv. Heri indgår tige fæstere blev den knappe faktor på grund
kapitlets og Giord Kyrnings gårde, som var re- af pesten, måtte storgårdsmodellen opgives
duceret fra 3 til 2 fra 1560 til 1612. Teoretisk – og det er antageligt den forskel, vi ser i de to
betragtet ved vi ved ikke, om dette gods havde Furesø-eksempler. Fæstemodellen vandt, selv

240