Page 238 - FuresøHistorien, bind 1
P. 238

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 79 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:22:12 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03













































                        Figur 66. Klaus Nars Holm i Farum Sø. Foto: IB.

                        Mølleåen. Sidstnævnte sted fandt man rester  mod Farum Sø og Mølleåen. Sagnet fortæller i
                        afegetræspælefraenbro,ogiengeniligelinje  sin korteste version, at Valdemar Atterdag en
                        mellem Kong Volmers Vej og vejviften i Præste-  ganglovedesinhofnar,KlausNar,enafdedan-
                        skoven fandt man jordlag, der viste rester af en  ske øer i len, hvis han kunne gætte en gåde. Da
                        i dyndet nedsunket vejdæmning.« 123   det lykkedes for narren, opfyldte kongen sit
                           Også P.A. Pedersen skrev om disse pæle i  løfte ved at give han den lille holm i Farum Sø,
                        1909 124 . Der er aldrig fundet rapporter fra så-  som nu bærer hans navn. Den jord kunne han
                        danne undersøgelser, men vejforløbet stem-  jo ikke leve af, så i en lidt længere anekdotisk
                        mer nøje overens med den overgang over åen,  version af historien fik han hævn over kongen.
                        som er rekonstrueret på grundlag af oldtidens  Han inviterede kongen på ålesuppe på øen,
                        højrækker.                            men i stedet for suppe serverede han vand fra
                           Navnene Gretteshøj, Grethes Holm og  søen. Da kongen spurgte, hvorfor der ikke var
                        Dronningholm på nordsiden og sydsiden af  ål i suppen, sagde Klaus: »Som øen uden jord,
                        denne bro tilskrives Dronning Margrethe I. Det  så suppen uden ål«  125 .
                        er ikke ensbetydende med, at navnene er fra
                        den tid, da hendes navn ofte knyttedes til ste-
                                                              3.2.2 Den Sorte Død og landbrugets
                        der af høj alder – dvs. »fra Dronning Margre-
                                                              udvikling
                        thes tid« ligesom udtrykket »fra Arilds tid«.
                           Et tredje Valdemarsagn skal have haft sam-  I 1347 begyndte pestsygdommen, Den Sorte
                        menhæng med, at Valdemar var tiltrukket af  Død, på Sicilien. Den bredte sig hastigt mod
                        den gode gåsejagt på de førhen åbne enge ned  nord. Sjællandske Krønike omtalte den alle-

                        238
   233   234   235   236   237   238   239   240   241   242   243