Page 236 - FuresøHistorien, bind 1
P. 236

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 77 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:22:12 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03



































                        Figur 65. Kong ValdemarAtterdag og dronning Helvig på kalkmaleri i Sct. Peders Kirke i Næstved. Ca. 1375. Foto:TRB.

                        deres situation påvirkedes naturligvis af uro-  søster til de holstenske grever – et strategisk
                        lighederne i riget, når den øverste myndighed  ægteskab, som forenede de krigende slægter.
                        brød sammen.                          Morgengaven var en fjerdedel af det jyske
                           I folkeviserne finder vi en lang vise om den  krongods. Kort efter blev han kronet som
                        nordjyske lavadelsmand Niels Ebbesen, som  dansk konge – bortset fra i Skåne, hvor den
                        hen mod slutningen lyder således:     svenske konge var blevet valgt og sad på kron-
                                                              godset.
                           Så gæsted han en kjærling god,        I løbet af de næste 10 år lykkedes det Val-
                           hun havde ikkun to leve (brød).    demar ved held, vold og list at få reel magt i
                           Det ene gav hun Niels Ebbesen;     Jylland og på Sjælland – til sidst endda hjulpet
                           han vog den kullede greve.         af den Sorte Død. Med støtte fra sin branden-
                                                              burgske familie og tyske adelsmænd indløste
                        Niels Ebbesen fik en helterolle, da han i 1340  han panter og erobrede borge. En af hans dan-
                        dræbte den skaldede grev Gert af Holsten i  ske hjælpere var Roskildebispen, som indled-
                        Randers. Derfor blev Danmark atter frit, hvis vi  ningsvis bevilligede en alterkalk fra hver sjæl-
                        skal tro vor noget amoralske myte om mordet  landsk kirke til indløsningen af panterne. Både
                        på greven, som var lovlig panthaver i krongod-  Roskildebispen og Sorø Kloster var behjælpe-
                        set. Greven skal dog heller ikke tildeles nogen  lige med finansieringen af godstransaktio-
                        martyrrolle, da han målrettet sammen med  nerne – Hvidernes gamle »familiefond« kom
                        fætteren, Johan den Milde, havde opkøbt den  endnu en gang i funktion ledet af Roskildebi-
                        gæld, den danske krone havde stiftet i Tysk-  spen Niels Jacobsen Ulfeldt. Salg af Estland
                        land.                                 gav yderligere kapital, og krongodset blev
                           Reelt kom løsningen fra en anden kant. Al-  endnu en gang styrket ved konfiskation af
                        lerede i 1338 begyndte man at forhandle om,  modstandernes gods.
                        at tronen skulle overtages af Christoffers 17-  Mens konger og hertuger sloges i Norden
                        årige søn, Valdemar. I 1340 blev han gift med  og Tyskland, og Hundredårskrigen rasede i
                        Helvig – datter af den sønderjyske hertug og  Europa, voksede de tyske fristæders politiske

                        236
   231   232   233   234   235   236   237   238   239   240   241