Page 237 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 78 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:22:12 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

og økonomiske magt i Østersøen under Lü- op – at være nærværende overalt – men han
becksførerskab.I1356blevdeofficielttilHan- kunne også forsvinde helt. I 1347 stod han
sestæderne. Da Valdemar havde nået sit mål pludseligiJerusalemogblevslåettilridderved
med »Landefreden af 1360« – en gensidig Kristi grav – en ridetur på 7000 km. Når efter-
fredsaftale for Jylland og Øerne – og derefter tiden kunne fortælle, at hans natlige ridt dre-
erobrede Skåne i 1360, standsede han ikke jede sig om elskerinder og jagt, afspejler det
op. Nu blev modstanderen Hansestæderne. sikkert et velkendt kongeligt behov for adspre-
Derfor erobrede han i 1361 det gotlandske delse fra den tunge pligt – og det strategisk
Visby, som var et centrum i deres Østersøhan- motiverede ægteskab. De natlige ridt har imid-
del. lertid også været en del af den utrættelige ind-
Den velovervejede ægteskabspolitik blev sats, han ydede for samlingen af landet.
fortsat, og datteren Margrethe blev gift med ValdemarAtterdag blev en myte, og flere af
den norske konge, som også var svensk ar- sagnene om ham knyttes til Furesøegnen.
ving. På den tid var svensk kongemagt med lidt Hans genfærd rider bl.a. på Kong Volmers Vej i
forsinkelse blevet ramt af samme økonomiske Farum og ved Ryet og Jonstrup Borg – dvs.
krise som den danske, så kong Magnus var langs den gamle Vandskelsvej, som derfor fik
blevet afsat til fordel for søstersønnen, Al- navnet Valdemarsvejen. B.S. Ingemann be-
brecht II af Mecklenburg, som tillige var tiptip- skrev i sangen »På Sjølunds fagre sletter«,
oldebarn af Ebbe Sunesen af Knardrup. Valde- hvordan den »arme bonde« tit korser sig »på
mar døde, den norske konge døde, dattersøn- natlig sti«, når »jægere og hunde ham suse
nen Oluf døde, men Margrethe levede i bedste vildt forbi«. Valdemar kom ridende på en hvid
velgående. Hun slog Albrecht, som hånligt hest – ofte med hovedet under venstre arm
kaldte hende »Kong Bukseløs«, og regerede til – og de glammende hunde var kulsorte med
sidst på vegne af sin 7-årige søsterdattersøn, gloende øjne og tunger. Sagnet knyttes til
Erik af Pommern – ikke blot i Danmark, men i mange sjællandske veje og er antageligt et lån
hele Norden via arven fra ægtefællen. Slutre- fra en endnu ældre europæisk myte om Odin
sultatet af ægteskabspolitiken blev Kalmar- eller Erle-kongen.
Unionen af 1397, der var opbygget som en per- IfølgeFarumstidligerehistorikerogsogne-
sonalunion – en fælles kongemagt. På 60 år rådsformand, Karl Larsen, handlede myten
lykkedes det far og datter at rejse dansk kon- også om en gård oppe på Overdrevet. Her
gemagt fra konkurs til magten i hele Norden. sprang porten hver nat op under Kong Valde-
En imponerende bedrift, men hun havde betalt mars natlige ridt, fordi gården var bygget, hvor
en høj pris på den sønderjyske front for at få vejen mod Bregnerød lå. Til sidst fandt man
fred til at slåAlbrecht, som var støttet af Meck- heldigvis en murer, som turde mure porten til.
lenburg. Hun havde måttet love det sønderjy- Værløse-boerne fortalte samme sagn om Ge-
ske hertugdømme, som var blevet ledigt, til de devasegård på Kong Volmers Vej – og sagnet
holstenske grever – en disposition, som skulle knyttes i øvrigt til en række andre nordsjæl-
få langtrækkende følger. landske gårde.
Et andet sagn fortalte om kong Valdemar,
som kom ridende på en bro over Mølleåen. Karl
3.2.1.2 De lokale Valdemarsagn Larsen kunne derfor i 1947 skrive om Valde-
I de unge år var Valdemar her, der og alle marsvejen over Sortemosen:
vegne. Han havde en udpræget sans for »ti- »I min barndom var der videnskabsmænd
ming« og forstod værdien af at dukke uventet herude for at foretage boringer i engen og ved

237