Page 234 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 75 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:22:12 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 63. Sild og grød i barselssengen – Brönnestad 1425. Foto: TRB.

brud. Bartskærere havde man også i felten, hedenske julefest. Megen overtro levede vi-
men ellers tog klostrene sig af en del af syge- dere, og kvinder blev brændt som hekse.
plejen og de lægende urter – og hvis man tviv- Kristne skribenter, kirkekunsten og den
lede på den store nåde, kunne man for en sik- gregorianske kirkesang med rødder i 500-tal-
kerheds skyld henvende sig til dem, der stadig let måtte naturligvis dominere middelalderens
kunne runer og gamle husråd. kunst, når hele befolkningens tankegang var
præget af religionen og oplevelsen af kirkerne,
som bevidst var opbygget for at imponere.
3.1.8.4 Kultur og meningsdannelse Som bygmestrenes kunnen udviklede sig, ser
Kirken var middelalderens store kulturbærer man den tunge romanske rundbuestil give
– og kirken var international. Dens livssyn kom plads for de spidse gotiske buer. På de nordi-
til at præge middelalderens mennesker, selv skerunestenserman,hvordankirkenoptogde
om de ofte syndede imod kirkens regler. En del gamle stilarter i kunsten, som efterhånden
af tidens kunst kom til at skildre netop den blev blandet med elementer udefra. Den folke-
konflikt – bl.a. kalkmalerierne. lige kunst er for det meste gået til grunde, men
Folkelige traditioner ændrede sig ikke fra til gengæld har kirken dokumenteret en del af
denenedagtildenanden,selvomkongenblev dagliglivet i sine kalkmalerier – en af vore stør-
døbt, men kirken og den gamle germanske re- ste kulturskatte. Et par yderst beskedne frag-
ligion havde tilpasset sig hinanden. Remini- menter er bevaret i Furesø, men de kendte
scenser kunne derfor leve videre i de folkelige kalkmalerier i nabokirken i Måløv antages at
traditioner som kristne – fx. dele af den gamle være repræsentanter for en af de stilarter, som

234