Page 229 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 70 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:22:12 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 56. Frilandsmuseets Pebringegård fra
Stevns har været et vigtigt studieobjekt. De
synlige bygninger er en lerklinet bindings-
værksgård fra 1700-tallet, men en udgrav-
ning viste også en middelaldergård fra
1200-1500-tallet, hvis grundplan har været
meget omdiskuteret. Foto: TRB.

terhånden efterlignedes i stormændenes lavning og gav samtidig varme og lys – sidst-
gårde, da de middelalderlige borge ofte var nævnte suppleret med olielamper og vokslys.
særdeles ukomfortable. I byerne byggede de Røgen gik op gennem en lyre i tagryggen, hvis
velhavende desuden af tegl. Vinduesglas var der ikke var for meget træk, som spredte svi-
kendt i begyndelsen af middelalderen, men dende røg i øjnene på alle. Vinduerne var små
først i 1400-tallet blev det almindeligt i de vel- glughuller. I middelalderens anden halvdel ser
havendes boliger – ellers lukkede man med man på landet en let moderniseret rumindde-
skodder. ling med stue, køkken / bryggers og måske en
I beboelseshuset var indretningen centre- gæstestue og et opbevaringsrum (herberg).
ret om ildstedet i midten. Det brugtes til mad- Møblerne var fortrinsvis faste bænke langs

Figur 57. Kun meget få steder kender man ruminddelingen i middelalderens gårde. Her er en undtagelse fra Tårnby,
hvor huset havde 4 rum. Foto: Svart Kristiansen.

229