Page 227 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 68 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:22:12 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

udveksling, men generelt er værns- eller le- Selv om kongerne hele middelalderen
dingspligten nok vor ældste formaliserede igennem udstedte mønter, hvis værdi i begyn-
ydelse, da den er relativt let at skabe forstå- delsen svarede til metalværdien, foregik beta-
else for. Efterhånden blev denne pligt afløst af ling på landet i høj grad i form af naturalier
andre ydelser, hvoraf ledingsskatten netop var – herunder fæste og tiende. Møntens grunden-
en afløsningsydelse, mens stud var en kornaf- hed var »mark«.
gift til kongen, hvis konkrete baggrund er
ukendt. Hoveriforpligtelsen synes ikke at have
3.1.8.2 Samfundets lag – stænderne
været voldsomt stor i middelalderens strø-
gods-struktur, men gæsteriforpligtelsen over Samfundet var stærkt lagopdelt, og hvert lag
for kongehoffet, bisper og andre myndigheds- havde sine specificerede rettigheder. Man
personer betegnes mange steder som en kunne ikke uden videre stige op fra det lag,
plage. man var født til. Øverst stod naturligvis kon-
Kilderne om skatteopkrævning er spredte i gen, som blev udpeget inden for den kongelige
middelalderen, men vi hører om Knud den Hel- slægt,selvomDanmarkformeltvaretvalgkon-
lige, som opkrævede bod til erstatning for le- gedømme. Han skulle lede forsvaret af landet,
ding, om Erik Plovpenning, som fik tilnavn ef- sikre freden til vejs og til søs og stå for effek-
ter den skat, han opkrævede på hver plov og tueringen af love og domme. Desuden havde
om Erik Klipping, som opnåede fordel ved at han retten til at slå mønt.
forringe mønten. Alle tre blev myrdet! Kirken Kirken var et samfund for sig med rangføl-
opkrævede tiende, som principielt var en tien- gen bisper, kannikker, præster, abbeder og
dedel af indkomsten, men kongemagten fik munke. Hertil hørte de lægmænd, der var i
indført jorden som en grundlæggende beskat- funktion ved kirker og klostre. Her gjaldt den
ningsenhed, også til beregning af fæsteafgif- katolske kirkes egen ret, og bispernes under-
ten på gården eller huset. Det måtte nødven- skrift på officielle dokumenter stod oven i kø-
digvis blive landbrugets gårde, der blev ydere i bet før de verdslige stormænds.
den sammenhæng, da det var den eneste kon- Sidstnævnte udgjorde en særlig stand. I
trollable enhed, man havde. Derefter kunne begyndelsen af middelalderen dannede dette
man så diskutere, hvem der skulle have skat- gamle krigeraristokrati kongens hird og var
tefrihed og privilegier – hvor det bedst kendte underordnet den særlige vederlov. Siden blev
privilegium er adelens skattefrihed mod i ste- de med inspiration fra korstogene slået til rid-
det at yde krigstjeneste. Med købstæderne op- dere af kongen, og nogle blev optaget i hans
stod nye afgiftsformer – oprindeligt begrundet råd. De lavere placerede stormænd kaldtes
i udstedelse af deres privilegier. Det blev til væbnere. Stormændene havde det fortrin at
handelsafgifter og mod middelalderens slut- være skattefri mod at stå til rådighed for lan-
ning forskellige former for told, som blev kon- dets forsvar – hvad bisperne i øvrigt også for-
gens væsentligste indkomst ved siden af kron- melt gjorde frem til Christoffer II’s håndfæst-
godset. ning.
Den gang som nu var skattetryk og forde- Mange af vore købstæder voksede frem i
lingspolitik væsentlige diskussionspunkter, 1200-tallet med særlige privilegier til at drive
mendavidesværreikkeharfuldstændigtover- handel og håndværk. Deres borgere voksede i
blik over middelalderens historie, tjener det løbet af middelalderen frem som en ny stand,
ikke noget formål at gå i detaljer i forbindelse der hastigt steg til vejrs på grund af sin økono-
med lokalsamfundet.

227