Page 223 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 64 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:22:12 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 55. Døbefonten i Farum Kirke
er i skånsk sandsten af Hyllie-typen,
som tilskrives Lund Domkirkes sten-
huggere 1190-1210 – altså Absa-
lons og Anders Sunesens tid i Lund.
Uden for Skåne står disse fonte kun i
Ballerup og Thorslunde. Foto: TRB.

Bothelstorp ejet hele torpen, som i sin tid må være udskilt
Bothelstorp var ifølge Roskildebispens Jorde- fra Farum på et sted, hvor storstensgravene rø-
bog en torp på kun ^ bol. Den lå i den senere ber, at der i stenalderen lå en boplads. I 1370
Farum Lillevang. I Jørgen Rosengaards fæste- synes landsbyens to mindste gårde at være
aftale vedrørende Farumgård i 1527 oplyses ødegårde.
det, at Bothelstorp bestod af to gårde, som i så Alene ud fra »rød«-navnet må Bregnerød
fald har været på ] bol – dvs. hver på 2 øre være en udflytter-rydning – en betydning, som
eller det dobbelte af Farum-gårdene på den stadig ses af Videnskabernes Selskabs kort.
tid 113 . Første led er et mandsnavn, hvilket kan Landsbyen lå imidlertid indtil sidst i 1300-tal-
tyde på, at det har været en selvejer, som stif- let i et vejkryds mellem Vandskelsvejen og Fre-
tede torpen i tidlig middelalder, men den var deriksborgvejen – en beliggenhed svarende til
altså endt under Roskildebispen og dermed Kollekolles, hvor man i 1500-tallet klagede
Farumgård, da vi første gang hører om den. over gæsteri. En rapport fra en kroinspektion i
1720 nævner »at der fra gammel tid har været
Bregnerød krohold og værtshus« på stedet. Det er derfor
Bregnerød stod i Jordebogen med 5 små gårde nærliggende at antage, at der allerede i mid-
på i alt ét bol. Det tyder sammenholdt med se- delalderen har ligget en mindre bebyggelse i
nere oplysninger på, at Roskildebispen har

223