Page 220 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 61 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:22:12 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 52. Poul Vindings skøde på Farumgård fra 1693. Kopi fra Landsarkivet
gårde flyttede sammen og blev placeret langs Disse oplysninger kan placere den gamle
en gammel vej nord om søen og omkring en vandmølle,somomtalesiRoskildebispensJor-
forte mellem vejen og hovedgården. Da byen i debog, direkte øst for Farumgård ved nutidens
1370’erne skulle rumme hele 42 små fæste- stensatte vejdæmning med moradset som den
gårde eller gårdsæder (huse), som siden blev oprindelige mølledam – alternativt ved den
reduceret i antal, er det vanskeligt at rekon- markerede sluse med 1600-tallets fiskedam
struere byens opbygning i middelalderen. Det som mølledam.
ældste samlede bykort, vi kender, stammer fra I 1682 havde byen trevangsbrug med Ge-
udskiftningsbestræbelsernei1775.Detsvarer devasevang, Nørrevang og Krogvadsvang mod
til et skødebilag fra 1693 og matriklen fra vest, nord og nordøst. Hertil kom Lillevang,
1682, hvor der var 19 gårde samt småhuse. som havde tilhørt den opløste Bothelstorp.
Nutidens Farumgård fra 1700-tallet har Overdrevet lå nord for byens vange.
fjernet alle spor på det daværende næs ved Farum Kirke blev ikke opført som en egent-
søen, og da man ikke har undersøgt et muligt lig gårdkirke, men som en landsbykirke på
alternativ på Kalveholmen arkæologisk, ken- bakkenvestforbyenognordvestforhovedgår-
der man ikke placeringen af middelalderens den. Stenkirken må være bygget i første del af
anlæg, som antageligt har været en gård om- 1100-tallet, da der ikke er brugt tegl, men fråd-
givet af palisader. Hvis man skal forsøge at re- sten i hjørnerne. Som i Kirke Værløse ses der
konstruere gårdens omgivelser, kan kortet fra tegn på en etapeopdeling i forbindelse med en
Poul Vindings skøde af 1693 (Figur 52) være til oprindelig trækirke 107 , som også antydes af et
hjælp. Angivelsen af en »sluse« og en »gam- stolpehul.
mel grøft« kan tyde på, at vandet fra Bybæk- Den ældste viden, vi har om Farumgård og
ken, der krydsede vejen ved Krogvad, i gam- Farum, stammer fra Roskildebispens Jorde-
mel tid er ledet nord om Kalveholmen til det bog, som tidligere er citeret. Som det fremgik
såkaldte »morads« øst for den nuværende heraf, må Roskildebispen have ejet hele byen
gård – i dag en lavning fuld af skræpper. Byens bortset fra ^ øre, som svarer til degnens se-
kilde havde også deres udløb her. nere lod.

220